Her er 5 dyrebare Pokemon-kort, du havde en god sandsynlighed for at have i din samling som 90er-barn
Guld på loftet?
Pokemon har siden 90’erne været en dille, der bare aldrig vil dø.
Barndomskort bliver til værdigenstande, voksne mennesker vender tilbage til deres barndomsfornøjelser og nye generationer fordyber sig i både vintage-kort og de nye udgivelser.
Siden 90’ernes spæde begyndelse har deres været været over 100 forskellige sets af Pokemon-kort, der godt og vel er blevet lanceret med et par måneders mellemrum i næsten 30 år - fra holografiske kort til illustration rares, der har været noget for enhver smag!
Og mens de eftertragtede chase-kort - dem alle vil have fingrene i fra hvert sæt - ofte først rigtig stiger i værdi, når der er gået noget tid, så kan samlere i disse moderne tider godt lure, hvad der bliver det store hit i samlemappen.
Men det havde man praktisk talt ingen anelse om i 90’erne.
Nogle gik med deres skyggeløse Charizard i bukselommen til idræt, mens andre bare byttede sit ene holokort for 56 energikort - det var det rene gedemarked!
Men hvis du skulle være heldig at have en gammel mappe liggende eller dine forældre har fundet en støvet samling på loftet fra 90’erne?
Så er der nogle særlige kort, du skal kigge efter. Selvom alt vintage kan kaste lidt mønt fra sig - så er der visse bangers, du skal være opmærksomme på.
Så - hvis du har været barn i 90’erne og samlet der? Så skal du kigge godt efter disse kort i samlingen.
Vi har plukket 5 vigtige kort mellem 1996-2005, som du for alt i verden gerne vil finde i din samling!
5 fede pokemon-kort, du måske havde/har i din barndomssamling
Charizard (1st. edition, skyggeløs - eller begge!)
Charizard, Charizard, Charizard - der er nærmest ikke det kort med den flabede drage, der ikke bliver et hit. Og den første, originale Charizard vil altid være the OG-pokemonkort. Og skulle du have den i 1st edition og samtidig skyggeløs (skyggeløs betyder, at selve rammen, hvori pokemonen befinder sig, ikke kaster en skygge på kortet) - så har du saftsuseme penge i hænderne!
Gennemsnitlig ungradet værdi: 65.000+ kroner
Shining Gyarados
En af de første Shining-secret rare kort, som kom på markedet i Neo Revelation-settet i anden generation af pokemon - en fed, anderledes illustration og ret så svære at score i booster-pakkerne. En forvarsel på en begyndende secret rare-fascination, som egentlig allerede blev kickstartet med Dark Raichu i Team Rocket-settet.
Gennemsnitlig ungradet værdi: 2300 kroner
Neo Genesis Holo Lugia 1st Edition
Lugia blev først introduceret som en slags maskot på det gamle Gameboy-spil Pokémon Silver - og er sidenhen blevet Neo-generationens svar på en Charizard. Fedt design, masser af lore i Pokémon og et ultra lækkert kort. Har du den i first edition? Woop woop!
Gennemsnitlig ungradet værdi: 800-1000 kroner
Crystal Charizard
Charizard igen i en af de mest populære vintage-sets nogensinde - nemlig Skyridge. Fik ikke overdrevet meget kærlighed i sin tid, men er med tiden blevet en af de dyreste af slagsen, når man kigger på den generelle pris af holografiske kort - og ikke mindst de famøse krystal-secret rares. Her topper Charizard listerne igen med et ultrafedt design - og en endnu federe prisseddel!
Gennemsnitlig ungradet værdi: 10-12.000 kroner
Gold Star Torchic
Inden det blev for moderne til 90’er-børnene, nåede mange måske lige at snuse til Gold Star-fænomenet - det blev først kickstartet i Ex Team Rocket Returns, hvor man kunne få de 3 starter-pokemons i en særlig guldstjerne-udgave. Det er sidenhen blevet en hellig gral for mange samlere.
Gennemsnitlig ungradet værdi: 3200 kroner