Magasinet M!

Her er årets mest ventede computerspil

Det bliver kaldt et af de bedste spil, der nogensinde er lavet. Spillet, der har fået anmelderne til at falde i svime over både grafik, gameplay og størrelse, udkommer i dag.

Det er selvfølgelig The Witcher 3: Wild Hunt, vi taler om. Efter fire års ventetid har ret endelig ramt gaden i dag. Med sig har det gigantiske open world fantasy-spil et væld af fantastiske anmeldelser.

Gamespot er helt oppe at ringe og kalder det for et af de bedste computer-rollespil, der nogensinde er lavet.

"Det er mere end spillets tematiske turbulens, som gør The Witcher 3 ekstraordinært. Open world rollespillet er nemlig excellent på alle leder og kanter, hvad angår både opdagelsesmulighederne, designet af væsenerne, kampmekanikkerne og karakterudviklingen," skriver Gamespots anmelder Kevin VanOrd og giver karakteren 10/10.

ANNONCE

Også Gameplanet, The Guardian og The Telegraph følger trop med topkarakter.

"The Witcher 3 er en triumf. CD Projekt har givet os en både episk og struktureret verden, og en narrativ med både monumentale højdepunkter og kunstneriske sidehistorier. The Witcher 3 må du simpelthen ikke gå glip af," skriver Gameplanets anmelder James Cullinane.

Herhjemme er de første anmeldelser af det længe ventede spil også tikket ind. Ikke overraskende er begejstringen ligeledes stor hos Gamereactor, der indtil videre giver karakteren 9/10 af sitets første halvdel af anmeldelsen af The Witcher 3: Wild Hunt

" Ikke nok med dens imponerende størrelse, så er verdenen også smuk. Grafikken i The Witcher 3 er imponerende, især når man kigger ud over et større landskab, med træer der svajer i vinden, og sollyset der skinner imellem dem, og det er svært ikke at leve sig ind i spillet når man ser det. Figurerne er også flot animerede, og jeg vil faktisk sige at det er nogle af de flotteste NPC'er jeg har oplevet i et spil," skriver anmelder Philip Lauritz Poulsen.

Vi glæder os i hvert fald til at få fingre i et eksemplar af The Witcher 3: Wild Hunt, der har langt over 100 spilletimer gemt i sig.

ANNONCE
Her er årets mest ventede computerspil


INFO OM THE WITCHER 3: WILD HUNT

Udkommer: I dag

Platforme: Xbox One, PC, PS4

Genre: Action-rollespil

Spilfirma: CD Projekt RED

Størrelse: Ca. 40 gb

Del

Seneste nyt

Annonce