Magasinet M!

Her er alle nyhederne fra OnePlus' store sommerlancering

OnePlus er klar med nyt og masser af metal-fornemmelse

OnePlus er nok bedst kendt for deres smartphones, men over de seneste par år er sortimentet blevet udvidet med flere produkter, over alt fra tablets og watches til keyboards og en række interessant merchandise - og det seneste produktevent bygger videre i alle retninger for mærket. 

Under “OnePlus Summer Launch Event”, der både blev livestreamet og præsenteret fysisk i Milano, fremviste “red cable”-producenten ikke alene en ny smartphone, men fire nye gadgets. 

Hvis du er fan af OnePlus har du måske allerede set hvordan det ene produkt efter det andet er blevet teaset på OnePlus’ egne sociale kanaler - her får du en opsummering over det nye grej:

ANNONCE
OnePlus Watch 2R - Her er alle nyhederne fra OnePlus' store sommerlancering OnePlus Watch 2R

OnePlus Watch 2R

Tidligere på året lancerede OnePlus deres seneste smartwatch, Watch 2 - og nu er OnePlus Watch 2R også på tapetet. I OnePlus-regi betyder R-mærket, at man får et produkt der forsøger at spille op til den seneste model, men med en hakket hæl og en kappet tå, for at man kan købe produktet til en lavere pris. 

I dette tilfælde er der ikke enorme forskelle på de to produkter og Watch 2R adskiller sig primært ved at være udført i aluminium og ikke rustfrit stål, og med et safirglas cover der er en anelse mindre ridsefast end på den tidligere model. 

For tracking og sensorer er de to ure i praksis identisk og batteritiden på op til 100 timer er også den samme.

Prisen for OnePlus Watch 2R bliver 2.199 kroner.

ANNONCE
OnePus Nord Buds 3 Pro - Her er alle nyhederne fra OnePlus' store sommerlancering OnePus Nord Buds 3 Pro

OnePlus Nord Buds 3 Pro

OnePlus' nye earbuds hedder Nord Buds 3 Pro, og er et sæt trådløse earbuds med dynamisk støjreducering. Ligesom OnePlus Buds bygger de på Apple-designtanken med et sæt stilkede buds - men designet på Nord-budsene følger OnePlus' budgetserie i designet.

De nye buds kan klare hvad du som minimum vil forvente af et sæt earbuds, og den dynamiske støjreducering har også "transparent mode". 

Det helt store træk for de nye buds er en samlet batteritid på 44 timer for den samlede pakke med buds og etui, men det er med støjreduceringen slået fra. Med aktiv støjreducering kan hver earbud spille i op 5½ time. 

Opladningen klares med fast-charging funktion fra et USB-C kabel, hvor 10 minutters opladning skulle kunne give op til 11 timers spilletid. 

Prisen for OnePlus Nord Buds 3 Pro skulle lande på 599,- kroner

ANNONCE
OnePlus Nord 4 har fået metal-unibody - i dette tilfælde inspireret fra en kuffert - Her er alle nyhederne fra OnePlus' store sommerlancering OnePlus Nord 4 har fået metal-unibody - i dette tilfælde inspireret fra en kuffert

OnePlus Nord 4

Mærket er nu et par generationer inde i deres undermærke “Nord”, der nu dækker over alle mærkets mobiler, der ikke er helt oppe i premium-laget, men til gengæld serveres til lavere priser. Med afsløringen af OnePlus Nord 4 bevæger OnePlus sig dog i et interessant område der næsten rammer high-end gruppen. 

Læs også: Første indtryk af OnePlus Nord 4 

Nord 4 adskiller sig fra alle andre aktuelle OnePlus-smartphones ved at levere et design udført i unibody-metal. 

Mærket er nu et par generationer inde i deres undermærke “Nord”, der nu dækker over alle mærkets mobiler, der ikke er helt oppe i premium-laget, men til gengæld serveres til lavere priser. Med afsløringen af OnePlus Nord 4 bevæger OnePlus sig dog i et interessant område der næsten rammer high-end gruppen. 

Nord 4 adskiller sig fra alle andre aktuelle OnePlus-smartphones ved at levere et design udført i unibody-metal, der helt klart giver et andet udtryk. 

Det helt store træk for at holde den nye smartphone i et moderat prisleje er på processor-siden, hvor OnePlus har valgt at gå med en Snapdragon 7+ Gen 3. Årets flagskibsmodeller kører med Snapdragon 8 Gen 3, men Snapdragon 7+ skulle være en processor der performer tilnærmelsesvist godt og samtidig har indbygget en række lignende funktioner for at understøtte de allestedsnærværende AI-funktioner som vi ser smartphone-producenter prale over i år. 

OnePlus Nord 4 lanceres en basisversion med 12GB RAM og 256 GB lagerplads, men går op til 16 GB RAM og 512 GB lagerplads, den har 6,7" stort AMOLED display der gårr op til 120 Hz i opdateringshahstighed, og så er batteriet også en pæn stor sag på 5500 mAh, med understøttelse af OnePlus SUPERVOOC hurtigladning på op til 100 Watt. 

Mobilen har et Dual-cam setup med en habil 50MP Sony LYTIA-sensor som hovedkamera og så er der endda også blevet plads til Dual-SIM. 

Der er til gengæld ingen trådløs opladning, men det offer er måske værd at tage med, når man kigger på den vejledende salgspris.

OnePlus Nord 4 starter 3.999 kroner for 12GB RAM / 256 GB lagerplads og 4.699 kroner for modellen med 16 GB RAM og 512 GB lagerplads.

ANNONCE
OnePlus Pad 2 - Her er alle nyhederne fra OnePlus' store sommerlancering OnePlus Pad 2

OnePlus Pad 2

Hvis du ikke har den største interesse i budget-modeller fra OnePlus er den største nyhed fra dagens afsløring den nye OnePlus Pad 2.

OnePlus lancerede deres første tablet OnePlus Pad sidste år, og den opdaterede model bygger videre på de premium tanker som mærket gik i søen med sidste år. 

Mens tablet-markedet ikke er så stort som det har været, er OnePlus fokuseret på at servere en premium-tablet i lækkert design - igen til en overkommelig pris. Der er ingen tvivl om at iPad er i sigtet, med OnePlus Pad-lanceringer, og den kompakte tablet med aluminiumsindpakningen tager sig også rigtig godt ud - i den nye variant. 

Pad 2 ligner til forveksling den første OnePlus Pad, men er denne gang udstyret med den mest kraftfuld mobilprocessor på markedet - nemlig Snapdragon 8 Gen 3. Det er et kærkomment skift fra Dimensitek-teknologien, som den første model var udstyret med. 

Den nye tablet løfter også skærmen op til et 3K-display og kommer med en pæn lysstyrke på 900 nits og en opdateringshastighed der kører helt op til 144 Hz. 

Den samlede pakke i den nye tablet er en interessant performance-pakke, der altså sender OnePlus-tablet ind i et performanceniveau, hvor den bliver virkelig interessant til både arbejde og underholdning - og ikke mindst mobilgaming. 

Læs mere om den nye OnePlus Pad 2 på Connery.dk

ANNONCE
Del

Seneste nyt