Magasinet M!

Her er alt du skal vide: Giv damen sit livs orgasme!

Vores sexskribent guider dig trin for trin, så du kan få hende til at komme igen og igen og...

Foto: Pexels - Her er alt du skal vide: Giv damen sit livs orgasme! Foto: Pexels

Værd at vide, før du går i gang

Huskeregel 1: Sengen er en stressfri zone

Hendes evne til overhovedet at få orgasme hænger både sammen med øvelse, med også at hun kender sin krop, og at hun tør slappe af og give slip helt nede i sin underbevidsthed. Hvis hun ikke kan det, kan du for så vidt være Kong Klimaks, uden at det hjælper noget. Når det så er sagt, skal det lige tilføjes, at hvis du begynder at stresse over, at hun ikke ser sol, måne og stjerner, selv om du slider for sagen, begynder hun helt sikkert også at stresse over det, og så sker der altså ikke noget - og så er det tilbage til start.

Huskeregel 2: Uden opvarmning, ingen præmie

Kvinder har brug for længere tid til at blive varmet op end mænd. Og når hun er ordentligt varmet op, er chancen for at få hende til at klimakse - ja, eventuelt multiklimakse - så meget desto større. Det er fakta på linje med, at Messi er Gud, eller at en bajer skal være kold.

ANNONCE
Foto: Pexels - Her er alt du skal vide: Giv damen sit livs orgasme! Foto: Pexels

Huskeregel 3: Husk den magiske knap

Det seksuelt mest følsomme område - ud over hendes hjerne - er hendes klitoris, så den skal du/I finde. Det vender vi tilbage til. Hvis man udelukkende stimulerer skeden, som er det, du gør under ind-ud action, svarer det nogenlunde til, at hun prøver at give dig udløsning udelukkende ved at kæle for dine testikler - og det ville formentlig tage sin tid.

Huskeregel 4: Alle piger er forskellige

Alle kvinder er forskelligt indrettede dernede, så en stilling, der virkede enormt godt for din eks, virker ikke nødvendigvis for din nye dame. Og lad så i øvrigt være med at spekulere så meget over, om det er den ene eller den anden slags orgasme, du giver hende. Pizza er jo - uanset fyldet - heller aldrig rigtig dårligt, vel?

ANNONCE
Foto: Pexels - Her er alt du skal vide: Giv damen sit livs orgasme! Foto: Pexels

Opvarmning

Trin 1. Få hende til at slappe af

Alt, hvad du har tænkt dig, I skal foretage jer sammen uden tøj på, begynder i hovedet. Ikke i dit store eller lille hoved, men i hendes hoved. Hun har behov for at vide, du synes, hun er lækker, og at du tænder på hende. Og det er såmænd bare at sige det. Ja, og så har rent sengetøj, oprydning, bobler, stearinlys og noget musik jo heller aldrig skadet nogen.

Læste du: Det betyder de ting, hun siger i sengen

Trin 2. Brug hænderne

Kvindens krop er jo som skabt til berøring - og da det næppe er direkte ubehageligt, kan du lige så godt benytte dig af det. Hjælp hende af med tøjet, stille og roligt. Tag hendes ene hånd, stil dig foran hende og bevæg så dine hænder helt let hen over hendes hud. Begynd helt oppe ved tindingerne og lad dem glide langsomt ned over hendes skuldre, bryster, mave, balder og lår. Det giver hende ikke bare en dejlig kildrende fornemmelse - det giver hende også en forventning om, hvad der skal ske senere. Og positiv forventning er en rigtig vigtig del af hendes seksualitet.

ANNONCE
Foto: Pexels - Her er alt du skal vide: Giv damen sit livs orgasme! Foto: Pexels

Opvarmning 2

Trin 3. Slik og pust

Prøv at slikke hende på et mindre område (f.eks. hals, balder, brystvorte eller navle) og puste på det bagefter. Slik, pust, slik, pust. Kontrasten mellem de to følelser på huden kan være meget ophidsende. Og igen: Overraskelse er noget, damerne kan li'. Også nemt at finde ud af, når du først er i gang med selve akten, selv om det kan være svært at multitaske lige dér. Jo flere måder, du stimulerer hende på samtidigt, desto mere 'forvirret' bliver hendes krop, og det kan gøre det nemmere for hende at give sig hen i sine sansers vold - og så nærmer hun sig en virkelig intens orgasme med ekspresfart.

Trin 4. Få munden på gled

Skyd genvej til Lykkeland ved at dykke ned på hende. Men husk lige, at et af kvinders værste mareridt er, at vække minder om Esbjerg fiskerihavn forneden, så du skal have hende til føle sig tryg ved det og ved dig. Tag eventuelt et bad sammen - så er hun sikker på at føle sig frisk. Kvinder kan godt være lidt tungnemme, så sig til hende (gerne mange gange), hvor stor en nydelse, det er for dig, og hvor godt hun smager.

Og så er det helt afgørende trick ellers at finde hendes klitoris. Den synlige del af den er den lille knop, der sidder oven for hulens indgang. Er du i tvivl, så få hende til at guide dig på vej. Lirk forsigtigt den hudlap, der dækker klitoris ad vejen med fingeren og prøv så at 'svirpe' din tunge op og ned ad hendes klitoris i længderetningen. Måske når hun allerede her helt i mål.

ANNONCE
Foto: Pexels - Her er alt du skal vide: Giv damen sit livs orgasme! Foto: Pexels

Opvarmning 3

Trin 5. Få hende til at onanere

Hvad? Jo: Hvis du får hende til at vise dig, hvordan hun rører ved sig selv, kan du dels prøve at lure, hvor hårdt/hurtigt og hvorhenne hun kan lide at røre ved sig selv - og dels kan det hjælpe hende med at få sig til at føle sig tryggere ved dig - og måske lære sig selv bedre at kende. Hvis hun er genert, eller det virker for pornoagtigt, så læg dig ved siden af hende, så hun ikke føler, at hun skal performe, fordi du sidder med hele hovedet oppe i hendes skræv. Få hende til at lukke øjnene og tage det i sit eget tempo. Og hey: Det er rigtig god opvarmning til the big O.

Læs også: 10 ting hun siger, der i virkeligheden betyder "La' os knalde."

ANNONCE
Foto: Pexels - Her er alt du skal vide: Giv damen sit livs orgasme! Foto: Pexels

Seks orgasmetricks til selve akten

1. Tryk hende på maven

Tryk hende på maven og sig 'hulubulu, Lotte, hvor er du henne?'. Nej, okay, udelad det sidste, men når du presser din ene hånd hårdt mod hendes underliv, mens du bevæger dig oppe i hende, så kommer hendes magiske G-punkt i tæt kontakt med din stolte ven, og så skal du bare se løjer.

G-punktet befinder sig cirka fem centimeter inde i skeden på den side, der vender op mod maven, og er derfor svært at nå - især under et almindeligt knald. Prøv jer frem. Begynd med at trykke forsigtigt cirka 10 cm under navlen. Hun vil ikke være i tvivl, når du har fundet the sweet spot.

2. Ud over kanten

Få hende til at ligge sådan, at hun har hoved ud over kanten på sengen. Det får blodet til at løbe til hjernen, og hun bliver en smule ør. Oh yeah. Denne følelse kombineret med fysisk nydelse kan forstærke orgasmen hos nogle kvinder. Det fungerer bedst, hvis hun allerede er varmet godt op, så du skal ikke servere det som forret.

ANNONCE
Foto: Pexels - Her er alt du skal vide: Giv damen sit livs orgasme! Foto: Pexels

3. Go slowmo

Vi gentager: Overraskelse er noget, damerne ka' li, og hvis hun aldrig er helt sikker på, hvad du nu vil gøre, vokser hendes forventninger. Så vi introducerer: Kunstpausen. Stands midt i et vilkårligt stød, enten mens du er halvvejs inde, eller mens Lille Svends hoved kun akkurat er i kontakt med hendes skamlæber. Start derefter så langsomt som muligt op igen (!) og byg gradvist op til du til sidst støder langsomt helt i bund - igen og igen. Det er magi for hende, og minder vel lidt om Michael Laudrups geniale scoring i 1986: "Han skyder. Nej, han venter. Det er genialt det der!" Hvis du har brug for en hånd, til at holde længere, kan du med fordel benytte en creme, der får dig til at holde erektionen længere. (Læs vores test her)

4. Bagbordsmassage

Hos nogle kvinder er røven en meget mere erogen zone end brysterne. Nej, vi mener ikke analsex, men massage af den dertil indrettede. Begynd med at få hende til at ride dig - og derpå lægge sig oven på dig. Og giv så hendes sweet ass en grundig omgang massage. Og vi taler altså decideret æltning. Lad også gerne fingrene glide helt ned til mellemkødet - og måske helt om til to'eren (prøv dig frem) og kærtegn hende der. Så er hun allerede meget tættere på at se midnatsfyrværkeri.

ANNONCE
Foto: Pexels - Her er alt du skal vide: Giv damen sit livs orgasme! Foto: Pexels

5. Hjernesex og afledningsmanøvrer

Damens hjerne er hendes måske allerstørste, seksuelle organ. Der er heldigvis råd for også at trænge ind der. Fortæl hende, hvad du fantaserer om - og få hende til at fortælle, hvad hun tænder på. Det kan være 'Jeg kunne godt tænke mig? ' eller 'Tænk nu, hvis... '. Det afleder hendes eventuelle bekymringer over, om du nu synes, hun er dejlig nok, om hvordan hun ser ud i den eller den stilling osv. Og igen får det hende til at slappe af, at du indvier hende i dine hedeste hemmeligheder.

6. Bliv ved!

Kvinder er så lykkeligt indrettet, at de er i stand til at få flere orgasmer i samme seance. Så selv om hun har stønnet og sukket sig igennem en enkelt, er der ingen grund til at stoppe der. Bliv ved - prøv eventuelt at gentage den allersidste del af seancen fra lige før, hun kom - eller skift til kunstpausen og gå over til slowmotion. Nogle kvinder kan godt blive lidt ømme umiddelbart efter deres udløsning, men det fortager sig som regel hurtigt.

ANNONCE
Foto: Pexels - Her er alt du skal vide: Giv damen sit livs orgasme! Foto: Pexels

3 facts om kvinders orgasme

Egentlig er orgasmen jo en meget ligetil ting. Nogle kan og andre kan ikke. Eller hvad? Her er lidt fakta om kvinder og deres big O's!

ANORGASMIA

Har du haft en kæreste i 5-6 år og prøvet og prøvet at give hende en orgasme til din tunge fik krampe, og din diller føltes som en afbrændt tændstik? Og alligevel er det ikke lykkedes. Det kan der være en ganske naturlig forklaring på, for der er faktisk anslået 10 % af kvinder, der er ude af stand til at opnå orgasme. De lider af anorgasmia.

30 % + 30 % + 30 %

Den anerkendte amerikanske sammenslutning af gynækologer SOGC kan fortælle at 30 % af kvinder kan få orgasme alene ved samleje. Andre 30 % kan få orgasme ved samleje og samtidig stimulation, mens de sidste 30 % kun kan få orgasme ved hjælp af manuel og oral hjælp. De sidste 10 % er dem fra før...

BRUGBARE ORGASMER

Udover at være brugbare i den forstand, at piger, der får orgasmer, ofte er glade piger, spekulerer forskerne også i, at de muskelsammentrækninger en orgasme forårsager i skeden, kan hjælpe spermen på vej op til æggene. Nærmest som når du trykker tandpasta ud af en tube. Så husk lige: Ingen orgasmer, hvis du ikke bruger kondom - og altså ikke vil have børn.

ANNONCE
Del

Seneste nyt