Magasinet M!

Her er Danmarks mest populære fodboldklub

Der er vist ingen tvivl om, at FCK og Brøndby er de klubber, der trækker flest tilskuere til. Men hvilken klub er den mest populære, hvis man ser bort fra det? Find ud af det her, når vi giver dig de bedste og skæveste ting fra ugen, der gik, i sportens verden.

Ugens forskel

Nogle gange kan det være svært at se, hvor meget der egentlig er sket imellem det sidste og det nye FIFA-spil. Men det har tech-sitet Digital Foundry nu hjulpet dig med. I en helt ny video fremhæver sitet de største forskelle mellem FIFA 16 og FIFA 17. Og der er i den grad tale om mærkbare forskelle - ikke mindst takket være den nye Frostbite-spilmotor, som giver et helt nyt realistisk touch til spillet. Du kan selv se det i videoen herunder.

ANNONCE

Ugens sneak peak

Mens mange går og venter på det nye FIFA-spil, er der også dem, hvis højdepunkt hvert år er, når det nye Football Manager rammer gaden. Og i år kan FM-fans blandt andet se frem til 1.000 nye features, når Football Manager 2017 udkommer den 4. november. På spillet officielle Twitter-konto har skaberne offentliggjort en sneak peak-video, som giver et fint førstehåndsindtryk af det kommende managerspil, uden at der er tale om det endelig resultat.

ANNONCE

Ugens skuespiller

Hvis fodbold havde været en kategori ved nattens Emmy Awards, havde Gabriel Jesus helt sikkert taget alle stikkene hjem for 'bedste skuespiller'. Men når angriberen til januar skifter til Manchester City, bør han nok lade skuespillet blive hjemme i Brasilien. I hvert fald når man ser på denne episode, der fandt sted i hans nuværende klub Palmeiras' møde med rivalerne fra Flamengo i torsdags. For det er næppe noget, der vil gå ubemærket hen i den engelske liga, hvor man slår hårdt ned på film. På trods af det miserable forsøg på at filme scorede Jesus et flot mål og hjalp dermed sit hold til det uafgjorte resultat 1-1.

ANNONCE

Ugens (årets) mål

Selvom de fleste europæiske fodboldligaer kun lige er startet, er der allerede blevet scoret det, der meget vel kan gå hen at blive årets mål. Et mål, som Galatasaray-spilleren Eren Derdiyok stod for i weekenden, hvor det tyrkiske storhold fra Istanbul havde besøg af Rizespor. Der er ikke så meget andet at sige end: Take a bow!

ANNONCE

Ugens klub

Der kan vist ikke sås tvivl om, at Danmarks mest populære fodboldklub enten er Brøndby eller FC København. Men hvilken af de to er så den mest populære? Det har den uafhængige webportal CupoNation fundet ud af i en ny undersøgelse. Her har de set bort fra medlemstal og salgstal og blot målt interessen for de to klubber på Google siden 2008, skriver BT. Og selvom det har haltet gevaldigt med resultaterne i den gule klub fra Vestegnen, vinder de klart over FCK, når det kommer til popularitet. Brøndby er ikke bare den mest populære klub i København, men også i hele Jylland, hvilket nedenstående grafer viser.

ANNONCE
CupoNation.dk - Her er Danmarks mest populære fodboldklub CupoNation.dk
CupoNation.dk - Her er Danmarks mest populære fodboldklub CupoNation.dk

- Analysen viser noget om, hvor populært og elsket Brøndby-brandet egentlig er. Selv om resultaterne ikke har været der, har Brøndby formået at opretholde sit brand og sin popularitet blandt dets fanskare, som må betegnes som værende utrolig loyale, siger Mads Bukholt, Managing Director i CupoNation Nordics ifølge BT.

Om selve undersøgelsen skriver CupoNation:

CupoNation har lavet analysen ved at indhente data fra Google Trends. Dataene viser det samlede antal søgninger over en periode i Danmark i forhold til det samlede antal søgninger på Google over tid. Graferne er udarbejdet ved at sammenligne de forskellige søgetermer i Google, hvorefter tallene er blevet indekseret på en skala fra 0 til 100.

ANNONCE
Del

Seneste nyt