Magasinet M!

Her er de 10 værste rejsemål i verden

Det er efterårsferie, og derfor er det også højtid for rejser. Her giver vi dig de 10 lande verden, det er absolut mest farligt at tage til.

Her er de 10 værste rejsemål i verden

Det er efterårsferie - og det er for mange lig med rejse. Men nogle steder er bedre at besøge end andre. Vi giver dig her de 10 absolut værste og farligste steder, du kan vælge at tage hen lige nu ifølge Det Globale Fredsindeks. 

Her er de 10 værste rejsemål i verden
10. Nordkorea

Nordkorea er kendt som et af de mest lukkede lande i verden. Og et af de lande, hvor menneskerettighederne overtrædes grovest. Selvom du måske godt kunne tænke dit at se Pyongyang og resten af det lukkede land, så vil det nok være en god idé at lade være. Tidligere i år fik en amerikansk mand en dom på 15 år i arbejdslejr, da han blev taget i at stjæle en plakat med hjem som souvenir. 

ANNONCE
Her er de 10 værste rejsemål i verden
9. Pakistan

Pakistan har længe været et ustabilt land, der flere gange i de senere år har oplevet borgerkrige, ligesom man hele tiden kæmper med naboerne fra Indien om Kashmir-provinsen, som begge lande gør krav på. Pakistan er også ramt af stor fattigdom og stor forskel mellem rig og fattig, hvilket gør, at turister ofte kan opleve at blive berøvet.

ANNONCE
Her er de 10 værste rejsemål i verden
8. DR Congo

Selvom Congo er meget rige på naturressourcer, så spiller det ligesom bare ikke. Landet oplevede for 20 år siden en meget voldsom borgerkrig, og mere end fem millioner mennesker er omkommet enten i krigen eller på grund af den elendige forfatning, landet har været i i efterfølgende. Der er masser af andre, fredlige afrikanske lande, som vi hellere vil opfordre dig at tage til. 

ANNONCE
Her er de 10 værste rejsemål i verden
7. Den Centralafrikanske Republik

Den Centralafrikanske Republik blev selvstændig i 1960 efter at have været en fransk koloni. Omstillingen fra at være fransk er dog ikke gået helt som smurt. Landet har haft en lang række forskellige diktatorer, der har brugt magten til at dræbe og fængsle deres politiske modstandere. Siden 2004 har der været stammekrig i landet, og på trods af flere fredsaftaler er det ikke lykkedes at få styr på landet, der også bøvler med, at forskellige religioner på skift har prøvet at udrydde hinanden. Et land, der bestemt ikke er et besøg værd. 

ANNONCE
Her er de 10 værste rejsemål i verden
6. Sudan

Du skal ikke tage til Sudan, hvis du er fan af personlig frihed og er modstander af slaveri. Det er nemlig bare to af de problemer, Sudan har. Landet har i hele sin historie været plaget af borgerkrige, der udspringer i forskellige stammers kamp om magten. Og skulle du være så uheldig, at du skal for en domstol, så er landet under en stram, sharia-lovgivning. Hængning og stening er en ganske almindelig straf i Sudan. 

ANNONCE
Her er de 10 værste rejsemål i verden
5. Somalia

Det lyder måske meget lokkende med pirater, hvis man er fan af Pirates of The Caribbean. Men det er ikke ligefrem lystige fyre med stor tørst efter rom, der hærger i vandet omkring Somalia.
Somalia er historien om én lang konflikt, der bare ikke rigtigt gider stoppe. Landet har ingen regering, og derfor hersker lovløsheden i høj grad. I 1993 var Somalis hovedstad Mogadishu ramme for en stor international konflikt, som man kender fra filmen Black Hawk Down. Desværre er det ikke rigtigt blevet bedre siden. 

ANNONCE
Her er de 10 værste rejsemål i verden
4. Irak

Landet har, som de fleste nok ved, været i krig med USA to gange siden starten af 90'erne. Irak har, siden Saddam Hussein blev sat fra magten, udviklet sig til en krigsplads for forskellige muslimske grupper, der kæmper om magten. Det nordlige Irak er en del af Islamisk Stat, mens de større byer som Bagdad og Mosul er ramt nærmest dagligt af bilbomber. Så kig dig godt for, hvis du alligevel tager afsted. 

ANNONCE
Her er de 10 værste rejsemål i verden
3. Sydsudan

Vi skal igen en tur til Sudan. Og hvis du tror, at den nordlige del af landet sejler, så er det intet i forhold til, hvordan det bare overhovedet ikke kører i Sydsudan. Landet blev uafhængigt i 2011, og siden er det nærmest kun gået ned ad bakke. Der er nemlig ikke rigtig enighed blandt landets forskellige stammer om, hvordan landet bør ledes. Derfor er der nærmest borgerkrig, og folk dør dagligt i konflikten, ligesom der sker folkemord på dem, der er uenige med styret. 

ANNONCE
Her er de 10 værste rejsemål i verden
2. Afghanistan

Efter terroren ramte USA 11. September 2001, gik landet straks i krig i Afghanistan for at få ram på Osama Bin Laden og resten af Al Qaeda. Krigen er endnu ikke slut, og landet er i høj grad præget af forskellige muslimske grupper, der ikke er blege for at sprænge det hele i luften, hvis de får chancen. Tusindvis af civile er døde i krigen, og der dør stadigvæk folk nærmest dagligt. 

ANNONCE
Her er de 10 værste rejsemål i verden
1. Syrien

Syrien er lige nu det absolut værste sted, du kan vælge at tage hen på ferie. Landet er i kæmpe krig med Islamisk Stat, der har besat flere byer og dagligt udfører terrorhandlinger. Samtidig er præsident Assad i krig med dem, der gerne vil have ham afsat, mens folk flygter fra landet i hobetal. Mange folk fra vesten er blevet kidnappet af Islamisk Stat, der kræver enorme løsesummer for at frigive deres gidsler. Og hvis ikke der bliver betalt, er de ikke blege for at halshugge deres gidsler, som det er sket ved flere lejligheder. Bliv hellere hjemme. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt