Magasinet M!

Her er de 10 vildeste og mest afsidesliggende barer i verden

Selvom du befinder dig helt ude på Lars Tyndskids mark, så kunne det alligevel være rart, hvis der lå en bar, hvor du kunne kyle nogle kolde ned i svælget. Kigger dig godt nok om, kan det da også være, at det rent faktisk er tilfældet. Ligesom disse 10 meget afsidesliggende og isolerede barer.

Her er de 10 vildeste og mest afsidesliggende barer i verden
Irish Pub, Namche Bazaar, Nepal

Har du altid drømt om at bestige Mount Everest, men er du bange for, at du går glip af et par gode aftener i byen, hvis du tager helt til Nepal? Så fortvivl ej, for på vejen op ad det stejle Mount Everest ligger der nemlig en irsk pub. Det tager en dag at vandre fra lufthavnen til pubben, men det anbefales at gøre det over to dage for at undgå at få højdesyge. Men mon ikke det bliver svært at holde tempoet nede, når man ved, der venter en bar for enden af turen? 

ANNONCE
Her er de 10 vildeste og mest afsidesliggende barer i verden
The Old Forge, Skotland

Hvis man kigger i Guinness' Rekordbog, så er det skotske The Old Forge, der står optegnet som den absolut mest afsidesliggende bar. Baren kan IKKE nås med bil (hvilket jo er meget godt, når du skal hjem igen efter et par gode 'pints'), men nærmeste parkeringsplads ligger godt 20 kilometer væk. Derfor er øllen velfortjent, når du har kæmpet dig igennem den lokale skov. Dog kan baren også nås med en færge, så man uanset alkoholindtag kommer sejlende derfra.

ANNONCE
Her er de 10 vildeste og mest afsidesliggende barer i verden
Galindez, Antarktis

På den iskolde Galindez-ø på Antarktis ligger verdens sydligst beliggende bar - overhovedet. Baren blev bygget, da britiske videnskabsfolk skulle forske i nærheden. Træet, der blev brugt, var i virkeligheden tiltænkt en ny fløj til forskningscenteret, men briter er jo briter, og træet blev brugt til en pub i stedet. Stedet er senere overtaget af Ukraine, og derfor er menukortet efter sigende blevet mere østligt. Blandt andet laver man her sin egen vodka!

ANNONCE
Her er de 10 vildeste og mest afsidesliggende barer i verden
Sundland Baobab, Sydafrika

Her er der tale om en bar, der simpelthen ligger inde i et træ! I Sydafrika har man nemlig et hult og mere end 6000 år gammelt baobobtræ, og hvad giver mere mening at udnytte hulrummet til en bar?

Et træ som bar giver dog sine begrænsninger for at kunne udvide, da træet kun måler små 50 meter i omkreds, hvilket kun giver plads til 20 mennesker i baren på en gang. Så det er med at stå tidligt op, hvis du skal have en god barstol. 
ANNONCE
Her er de 10 vildeste og mest afsidesliggende barer i verden
Christian's Cafe, Adamstown, Pitcairn Islands

Igen er det briterne, der er på spil. På den lille britiske øgruppe Pitcairn Island, der ligger isoleret i Stillehavet, bor der kun 50 mennesker. Men selvom man er et meget lille samfund, har man jo stadigvæk brug for en bar. I mange år var Christians Café dog kun det, navnet antyder; et sted at få sin kaffe. Men i 2009 hævede man et forbud mod spiritus på øen, og caféen blev til en bar. Men hvis du besøger øen, skal du huske at gøre det på barens eneste åbningsdag - fredag!

ANNONCE
Her er de 10 vildeste og mest afsidesliggende barer i verden
Pousada Uacari, Amazonfloden

Du kommer sejlende midt inde i den varme jungle, og hvad begynder du at ønske dig aller mest? Hvis det er en bar, så kan du være heldig, hvis du kommer sejlende på Amazonfloden. Her ligger nemlig den flydende bar, der ligger dybt inde i regnskoven, og derfor primært får sine kunder fra folk, der kommer sejlende forbi. 

ANNONCE
Her er de 10 vildeste og mest afsidesliggende barer i verden
Birdsville Hotel, Australien

Har du været en tur i Australien, har du sikkert også oplevet, at de er meget glade for at få deres øl. Men bevæger du dig ud i den nærmest ubeboede outback, så bliver der pludselig meget langt mellem mulighederne for at få slukket tørsten. Men et af de få steder, du kan få dig en lokal Fosters, er Birdsville Hotel, der ligger midt inde i Australien. Med over 1000 kilometer til kysten og 2000 kilometer til Sydney er det vist værd at tage et stop, hvis man er på tur i den australske varme.

ANNONCE
Her er de 10 vildeste og mest afsidesliggende barer i verden
Three Camel Lodge, Gobiørkenen, Mongoliet

Hvis der er noget, der kan fremmane et fatamorgana, så er det en lang, hård og varm vandretur i ørkenen. Men hvis det er midt ude i Gobiørkenen, så er det ikke sikkert, det er et fatamorgama, men måske bare Three Camel Lodge. Her kan du - midt ude i ørkenen - få en forfriskning, og der er langt til nærmeste nabo. Den nærmeste anden beboelse ligger nemlig 90 minutter væk. 

ANNONCE
Her er de 10 vildeste og mest afsidesliggende barer i verden
Sani Mountain Lodge, Sydafrika

2874 meter over havets overflade finder man Afrikas højest beliggende bar! Baren ligger i Sani-passet, der ligger lige på grænsen mellem Sydafrika og Lesotho. Dog skal man passe på med at få sig en tår over tørsten, da vejen både op og ned er meget snoet. 

Her er de 10 vildeste og mest afsidesliggende barer i verden
Albatross Bar Edinburgh of the Seven Seas

Endnu en gang har vi fat i en tidligere britisk koloni, og tilflytterne fra moderlandet kunne jo ikke lade den stolte britiske pub-kultur blive liggende derhjemme. På den lille ø med det mundrette navn Edinburgh of the Seven Seas findes nemlig en af verdens mest afsidesliggende barer. Øen har 3000 kilometer til den nærmeste anden civilisation, og derfor er der ikke meget konkurrence for Albatross Bar om de omkring 300 mulige kunder på øen.

Kilder: Atlas Obscura, Slice, First We Feast 

ANNONCE
Del
Om forfatteren
M! M!

Følg på:
Facebook
Instagram

Vil du blogge hos os?

Seneste nyt