Her er den første møgfede trailer til Rogue One: A Star Wars Story
Til december går det NED!
Der koges i den grad suppe på Star Wars-franchisen i disse år. Og nu er den første egentlige teaser-trailer til det kommende Star Wars-spinoff, Rogue One: A Star Wars Story, blevet sluppet løs. Og det ligner en spændingsfyldt, actionpacked og foruroligende omgang.
I castet finder du Felicity Jones, Forest Whitaker, Ben Mendelsohn og danske Mads Mikkelsen, mens Godzilla-instruktør Gareth Edwards instruerer.
Hvem Mads Mikkelsen kommer til at spille, er endnu uvist, men der går rygter om, at han har smidt sin onde rolle fra Hannibal og i Rogue One faktisk spiller en af "de gode".
Filmen får premiere til december, og vi tør vist godt sige, at vores forventninger er tårnhøje efter at have set traileren her.