Her er den ultimative pushup, der er dobbelt så effektiv!
Hvorfor hamre derudaf med almindelige pushups, når du kan få lige så meget ud af halvt så mange dead-stop pushups?
Lad os sige det, som det er. Gulvøvelser er kedelige, men virkelig, virkelig gode for muskelmassen. Derfor er det jo et godt sted at effektivisere træningen så meget som muligt. Og du kan starte med at få meget mere ud af dine pushups. Langt de fleste banker derudaf med de klassiske armbøjninger, som din folkeskolelærer lærte dig i 2. klasse, men du kan faktisk få meget mere ud af at ændre bare en lille smule på den rutine.
Fik du læst: Den her virkelig simple øvelse kan give dig den vildeste sixpack
Dead-stop pushups
Dead-stop pushups minder rigtig meget om de almindelige, men forskellen er, at du sænker kroppen helt ned og løfter hænderne fra gulvet, før du laver en ny pushup. Ifølge den amerikanske træningsekspert Rob Shaul betyder det, at du ikke får hjælp af kroppens automatiske stræk-refleks og i stedet bliver tvunget til at gennemføre hele bevægelsen:
"Når en fyr fortæller mig, at han kan lave 50 pushups på et minut, siger jeg til ham, at han skal lave dem som dead-stop pushups. Det er den sande test af styrke," siger han til Men's Health.
Se instruktionsvideoen fra Viking Strengt Systems herunder.