Her er det første spil annonceret til PlayStation 5
Tænder du på loot og sværdkampe?
I forlængelse af den store amerikanske Game Awards prisuddeling, har der været masser af buzz i spilbranchen. Der har været de helt store, som fremvisningen af næste generations Xbox, de mystiske; som Fast & Furious Crossroads - og så er der dem der er de første: Her manifesteret i det første spil, der er officielt annonceret til udgivelse på PlayStation 5.
Godfall er navnet på spillet der løber med faklen.
Spillet, der udvikles af Counterplay Games og Gearbox, beskrives som et tredjepersons looter-slasher, der går all in på melee-combat.
Afsløringstraileren giver ikke meget til kende, men det er tydeligt, at det er en omgang heftig fantasy-inspirerede tæsk, der formentlig skal uddeles, når det lander på næste generations PlayStation.
Counterplay Games er ikke kendt for store AAA-titler, men Keith Lee der er grundlægger og direktør for selskabet, er tidligere producer ved Blizzard Entertainment - og det er ikke helt dumme udsigter for et Action-RPG.
Se traileren her: