Magasinet M!

Her er internettets nyeste trend - og den involverer både bryster og bajere

Hvis du er træt af at høre om challenges, der kun indebærer smerte, så er vi sikre på, at #BOOBLUGE er lige noget for dig.

Her er internettets nyeste trend - og den involverer både bryster og bajere

De seneste år har internettet forbandet os med en række dumme challenges, der har inkluderet både chili, ild, og kanel. Og desværre ser det ud til, at vi ikke har set den sidste af de dumme endnu. Hvis du googler #DontJudgeChallenge, vil du helt sikkert give os ret. Heldigvis for os kan internettet andet end at sprede dumhed, og vi tror, at det går en lys fremtid i møde efter at have læst om fænomenet #BOOBLUGE 

Konceptet er så simpelt, at vi slår os selv i hovedet over, at vi ikke fandt på det først. Du skal finde en øl, en ven, en pige med store bryster og en eksotisk lokation, der eksempelvis kan være en strand eller en pool. Og vi føler os forpligtet til at minde dig om, at pigen skal være informeret om fremgangsmåden, inden du begynder. 

Derefter skal du få pigen til at skubbe sine bryster sammen og din ven til at åbne øllen, og når du har hovedet solidt plantet i hendes kavalergang, skal din ven begynde at hælde øllen imellem hendes bryster og ned i din mund. Hvis du hører til den opmærksomhedskrævende type, der insisterer på at blive filmet, uanset hvad du foretager dig, kan din ven også tage sig af denne opgave. Når det hele er veloverstået, kan du lægge det op på nettet (eller sende den til os), og du har dermed støttet #BOOBLUGE-challenge. 

Det betyder ikke, at du har reddet et barn i Afrika eller støttet forskningen i en uhelbredelig sygdom, men det er sommer, og det er okay at nyde øl, piger og solen uden at have dårlig samvittighed. 

Se videoen øverst for at få inspiration. Held og lykke!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce