Magasinet M!

Her er Nordkoreas underligste og mest vanvittige love

Brutalt og skrupskørt. Vi skal fandeme prise os lykkelige for at bo i Danmark, når man ser på, hvad der ikke er lovligt i diktaturstaten helt ovre østpå.

Fra at skulle klippes på en bestemt måde til at ryge i spjældet for at stjæle et skilt. Nej, det er ikke for sjov, når det bestemmes, hvilke bizarre love der skal have lov at gå igennem i Nordkorea. Sitet Unilad har samlet nogle af de mest vanvittige og brutale af dem, som du kan læse herunder.

Din frisure skal godkendes af "regeringen"

Tilbage i 2013 besluttede diktator Kim Jong-Un, at det kun skulle være lovligt at blive klippet på 28 forskellige måder - både hvad angik mænd og kvinder. For at være mere specifik må mænd klippes på 10 forskellige måder, mens kvinder kan vælge i mellem 18 frisurer. Men Kim Jong-Uns eget slikhår er ikke på listen, hvilket måske kan synes en kende unfair. Spikes er et no-go, sikkert fordi det ser rebelsk ud - eller fordi voks er en sjælden handelsvare i Nordkorea.

ANNONCE
Wikimedia - Her er Nordkoreas underligste og mest vanvittige love Wikimedia

Regeringen beslutter, hvem der må bo i hovedstaden

Ifølge nordkoreanske desertører ynder Kim Jong-Un at sløre skillelinjen mellem fiktion og virkelighed og har implementeret en række sindssyge sci-fi-agtige love i landets hovedstad, Pyongyang. For hvis du har lyst til at bo i den største by, men ikke har tilladelse fra landets regeringssæde, ja, så er det bare ærgerligt. Byen er nemlig angiveligt reserveret for de mest succesfulde - og vigtigere endnu - loyale mennesker. Hvilket giver god mening, eftersom regeringen også beslutter, hvem der skal tildeles boliger. Det minder lidt om byen i The Hunger Games. Bare uden alle blodsudgydelserne. Formentlig!

ANNONCE
Wikimedia - Her er Nordkoreas underligste og mest vanvittige love Wikimedia

Du er tvunget til at stemme

Vidste du, at der rent faktisk afholdes valg hvert femte år? Landet hedder jo trods alt officielt Den Demokratiske Folkerepublik Korea. Mindre overraskende er det dog, at der aldrig er nogen, som kører valgkamp imod Kim-familien. De få gange, det rent faktisk er sket, at der har været en opposition, er der ingen tvivl om, at det har været en skuespiller, som er blevet betalt til at tabe.

ANNONCE
Vimeo - Her er Nordkoreas underligste og mest vanvittige love Vimeo

Du er tvunget til at se stats-TV

Du har svært ved at holde dig opdateret med, hvad der sker rundt omkring i verdenen, hvis du bor i Nordkorea. Faktisk kan du kun tage tre kanaler, som er strengt kontrolleret af regeringen (læs: Ingen Game of Thrones). Her inkluderer det selvfølgelig en god omgang daglig og natlig propaganda, hvor der bliver pillet godt og grundigt ved eksempelvis nyhederne fra både ind- og udland.

ANNONCE
Wikimedia - Her er Nordkoreas underligste og mest vanvittige love Wikimedia

Det er ulovligt at eje en bibel

Biblen er i Nordkorea et symbol på vestlig kultur, og det giver fængselsstraf, hvis du bliver opdaget med sådan en i hjemmet. Eller værre endnu: Du bliver henrettet. I det frodige asiatiske land er den eneste gud regeringen, og ifølge propaganda har den herskende Kim-familie guddommelige kræfter. Det siges, at landets forrige diktator, Kim Jong-Il, blev født med magiske kræfter som eksempelvis evnen til at kontrollere vejret via sine tanker. Nå, ja, så er der også et nordkoreansk sagn, der går på, at Kim Jong-Ils fødsel på Baekdu-bjergets skråning blev forudsagt af en svale og varslet af en dobbelt-regnbue. For at toppe det fødtes en ny stjerne på himlen, da Kim Jong-Il kom til verdenen. Og ja, det er rent faktisk det, det nordkoreanske folk tror på.

ANNONCE
Pixabay - Her er Nordkoreas underligste og mest vanvittige love Pixabay

Bed til, at du aldrig får en fængselsstraf - for din families skyld

Underlige som de nordkoreanske love er, er denne lidt mindre skør, men mere brutal.

Hvis du begår noget kriminelt i Nordkorea og forsøger af flygte fra en af de sindssyge fængselslejre, du er blevet smidt i, for at efterlade din familie bag dig, bliver hele din familie - inden for tre generationer - straffet. Altså, vi taler både om dine bedsteforældre, dine forældre og dine børn. Denne lov er blevet til i håb om at undgå, at folk forsøger at flygte fra fængslet. Og den er så barbarisk, at FN har drøftet, om den nordkoreanske regering overtræder menneskerettighederne, da der går rygter om masse-udsultning, mens slaveri i fængselslejrene er blevet bekræftet.

ANNONCE
Del

Seneste nyt