Her er sæsonens 10 bedste redninger
UEFA har shortlistet de 10 bedste redninger i turneringer under det europæiske fodboldforbund. Og uden at røbe for meget er der to danskere blandt de nominerede. Se alle redningerne her.
Leveret af Forza.dk
De to danske målmænd Kasper Schmeichel og Jakob Busk er af UEFA blandt 10 nominerede til sæsonens redning. Det skriver UEFA på sin hjemmeside, hvor man kan stemme på de danske målmænd eller en af de andre, hvis man ønsker dette.
Der er tale om redninger i UEFA-turineringer - det vil sige Champions League, Europa League eller landsholdsfodbold, og her er Kasper Schmeichel nomineret for sin redning i Parken den 13. juni, hvor Danmark vandt med 2-0 over Serbien.
Jakob Busks redning stammer fra U/21-EM, hvor Danmark godt nok tabte med 0-3 til Tyskland, men hvor Jakob Busk flere gange leverede store redninger.
LÆS OGSÅ: Putin: Blatter fortjener en Nobelpris
Prisen uddeles den 27. august i forbindelse med lodtrækningen til Champions League-gruppespillet, og du kan stemme her.
De danske målmænd er i øvrigt i godt selskab, for også Manuel Neuer, Marc-Andre ter Stegen, Joe Hart, Gianluigi Buffon og Thibaut Courtois er blandt de nominerede.
Se redningerne herunder