Magasinet M!

Heroin mod hoste og punkteret lunge: Her er historiens mest vanvittige behandlinger

Gloende jern mod hæmorider!? Det er vist meget godt, at lægevidenskaben har udviklet sig temmelig hurtigt...

Heroin skulle tage hosten

Da produktet heroin blev sendt på markedet i 1898, garanterede det tyske medicinalfirma Bayer, at deres medicin var et effektivt og billigt middel mod hoste, forkølelse og smerte.

Tilmed kunne heroin kurere de mange mennesker, som var blevet afhængige af det smertestillende og meget udbredte middel morfin.

På Bayers laboratorier havde en gruppe kemikere under ledelse af Heinrich Dreser i 1895 opdaget, at stoffet diacetylmorfin var stærkere og mere effektivt end morfin til at bekæmpe smerter.

Det fantastiske middel fik navnet heroin efter ordet heros (helt), fordi brugeren virkede brav og oplivet efter indtagelsen. Stoffet blev bl.a. anbefalet mod bronkitis og til børn, som led af grim hoste.

Særligt det amerikanske marked tog heroin til sig, og succesen grundlagde Bayers enorme formue. Men snart begyndte patienter at klage over afhængighed.

Det viste sig, at diacetylmorfin omdannes til morfin i kroppen. I 1914 blev brugen af diacetylmorfin sat under streng kontrol, og i 1925 blev stoffet forbudt som ordinært lægemiddel i bl.a. USA.

Klinisk effekt: Diacetylmorfin virker smertedæmpende, men ved gentagen brug er det stærkt vanedannende, og en overdosis kan medføre døden.

Gloende jern mod hæmorider

Allerede de græske hippokratiske lægeskrifter (ca. 400 år f.Kr.) nævnte glødende jern som et middel mod hæmorider.

En opvarmet jernkrog førtes op i endetarmen, og det var anbefalet, at patienten skreg højlydt, så tarmen blev udvidet. Så kunne lægen bedre skrabe dårligdommene ud.

Godt 1.000 år senere fandt den irske munk Fiacre på en mere human kur. Fiacre drev et hospital, og han opdagede, at hans hæmorider blev mindre plagsomme, når han satte sig på en solopvarmet sten.

Folk valfartede til hans hospital, og efter sin død i 670 blev han helgenkåret, og hæmorider kendt som "Sankt Faicres forbandelse".

I mellemtiden var den gloende jernstang blevet populær igen. I dag brændes hæmorider af og til stadig bort med laser og under bedøvelse.

Klinisk effekt: Gloende jern kan forårsage brandsår og evt. infektioner.

ANNONCE
Heroin mod hoste og punkteret lunge: Her er historiens mest vanvittige behandlinger

Åbent dræn af betændte lunger

Patienter med lungebetændelse risikerede, at en ansamling af væske hobede sig op i lungehinden. Det gjorde vejrtrækningen besværlig og kunne medføre døden, hvis ikke det blev behandlet hurtigt.

Lægekunstens fader, grækeren Hippokrates, omtalte derfor i sin tid et åbent lungedræn, hvor den syges brystkasse blev åbnet.

Mere end 2.000 år senere tog amerikanske og europæiske læger Hippokrates på ordet, da de forsøgte at komme den influenza til livs, som i 1917 og 1918 var vokset til en global pandemi - 50-100 mio. døde på verdensplan.

1. verdenskrigs overfyldte amerikanske militærbaser gav de perfekte rammer for smittespredning, og lægerne skulle hurtigt finde en effektiv måde at dræne de syges væskefyldte lungehinder.

De tyede til ganske enkelt at fjerne de ribben, som blokerede vejen.

Klinisk effekt: Lungehinden blev drænet, men størstedelen af de syge døde kort efter behandlingen, sandsynligvis fordi lungen kollapsede.

Læs også: Galleri: Sex og nøgenhed i romersk kunst

Hul i kraniet helbredte de skøre

Metoden med at hakke eller skære sig vej ind til menneskets hjerne har været kendt siden yngre stenalder (fra 3.000 år f.Kr.). Ved at lave hul i kraniet undslap dårligt blod og onde ånder.

I det hippokratiske skrift "Om skader i hovedet" (ca. 400 år f.Kr.) anbefaledes trepanering, når patienten havde slået hovedet.

Et slag gav efter sigende stillestående blodansamlinger, som udviklede sig til pus. Derfor skulle antikkens læger "lette blodet ved perforering med en lille trepan" (bore-redskab).

I Kina blev hamrende hovedpine under bl.a. Han-dynastiet (168-280) kureret ved at lave et hul i kraniet. Og gennem middelalderen op til 1800-tallet blev sindslidende og epileptikere trepaneret, fordi de ifølge sagkundskaben led af sten eller luft i hovedet.

Patienterne havde 10 pct. chance for at overleve, og mange døde af infektioner fra overfyldte og beskidte hospitaler.

I dag udføres trepanering af enkelte afrikanske stammer og har også tilhængere i Vesten, som fx amerikaneren Peter Halvorsen, som trepanerede sig selv i 1972 som middel mod en depression.

Klinisk effekt: Ved fx forøget tryk på hjernen kan en operationel trepanering være gavnlig. Men der er ingen dokumenteret effekt mod fx depression.

Elektricitet gav potensen tilbage

Da kunderne i år 1900 slog op i kataloget fra det amerikanske varehus Sears, Roebuck & Co., blev de mødt af et nyt, avanceret apparat: "Heidelbergs elektriske bælte".

Bæltet havde en "konstant, beroligende vekselstrøm, som bearbejder de svage punkter, opbygger systemer og stimulerer cirkulationen".

Med bæltet om livet og om kønsdelene blev bæreren kureret for stort set alt: personlig udmattelse, gigt, iskias, lamhed i ryggen, søvnløshed, nyre- og leversygdomme og svagt hjerte.

Ikke kun sygdomme kom til kort overfor Heidelbergs bælte. Også "feminin svaghed" blev styrket, mens maskulin impotens blev kureret, når mænd "genvinder den tabte kraft efter onaniens nedbrydende virkning".

Heidelbergs udstyr var ikke det eneste af sin slags på markedet. Fra 1892 kunne Londons overklassekvinder prøve et elektrisk korset, mens The Electric Belt Company og Addisons Galvanic Electric Belt med deres specialdesignede bælter i årtier lukrerede på benovelsen over den nymodens elektricitet.

Klinisk effekt: Elektrisk stimulans kan hjælpe med smertelindring og genopbygning af muskelmasse hos fx rygmarvsskadede, men der er ingen dokumenteret effekt ved impotens.

Læs også: Frygten for Polio lammede USA

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce