Historiens dødeligste naturkatastrofer

Jordskælvet i Tangshan

HVOR: Tangshan-området, Kina
HVORNÅR: 28. juli 1976
DØDSOFRE: 700.000

Det 20. århundredes værste jordskælv rystede byen Tangshan i det nordvestlige Kina i sin grundvold. Skælvet varede blot 23 sekunder og målte 7,8 på Richter-skalaen. Flere jordskælv er før og siden blev målt til over ni på Richter-skalaen, men Tangshan-jordskælvet var det værste af én simpel grund: Det kostede mange menneskeliv. Rigtig mange.

Da jordskælvet ramte byen, lå omkring en million mennesker i området og sov, uvidende om katastrofen. De, som overlevede, kravlede ud af deres sammenstyrtede huse til synet af en by jævnet med jorden. Folk begyndte hurtigt at grave efter andre overlevende, men de fleste steder forgæves. Tangshan-jordskælvet havde ikke de normale før-skælv, som man normalt oplever, og det var en af grundene til, at så mange mennesker mistede livet. 85 % af bygningerne i byen blev smadret, og de seismiske bølger kunne mærkes hele vejen til Beijing 140 km væk, hvor flere bygninger også blev beskadiget.

Den kinesiske regerings officielle rapport lød på 250.000 dræbte. Adskillige eksperter er dog sikre på, at den kinesiske regering bevidst har nedtonet dødstallet, der anslås at være op mod 700.000. Trods jordskælvet nægtede Kina at modtage hjælp fra FN og sendte i stedet 56 lægehold af sted til byen, som i samarbejde med militæret og den civile befolkning påbegyndte genopbygningen af byen med det samme. I dag er byen totalt genopbygget og kendt som 'Kinas Stolte By'.

BONUS-INFO: Dyr er meget mere følsomme over for naturfænomener end mennesker, og de vidste, at noget stort var på vej. Blandt andet fløj der store sværme af guldsmede rundt om byen, umiddelbart inden jordskælvet ramte. Kinesere, der havde fisk, bemærkede også, at fiskene var rastløse, og nogle forsøgte endda at hoppe ud af deres akvarier. Det var det tætteste, de kunne komme på at flygte.

Det 20. århundredes største naturkatastrofe
HVOR: Den Gule Flod, Kina
HVORNÅR: Juli-november 1931
DØDSOFRE: Op mod 3,7 millioner

Årsagen til Den Gule Flods oversvømmelse skal findes i den barske og kolde kinesiske vinter sent i 1930. Vinteren medførte usædvanlig kraftige snestorme - og ekstrameget nedbør, da foråret endelig kom. På kort tid oplevede området hele syv orkaner og voldsom regn, og dét fik den mudrede flod til at bryde igennem sine diger. Århundredets katastrofe var en realitet.
De millioner af lokale, som ikke druknede i oversvømmelserne, døde kort tid efter som følge af den sygdom og hungersnød, oversvømmelsen bragte med sig. Flere kilder hævdede, at der i enkelte omkringliggende byer udbrød kannibalisme, og at koner og døtre blev solgt for at kæmpe mod sulten. De kinesiske myndigheder var vanen tro ikke meget for at frigive et troværdigt dødstal. De hævdede, at antallet af ofre var 145.000. De fleste vestlige medier anslog, at sandheden var op mod fire millioner døde.

BONUS-INFO: Nanjiing, Kinas daværende hovedstad, blev under oversvømmelserne til en ø, omgivet af 100.000 km2 vand - et område, som svarer til hele Portugal.

Vulkanudbruddet på Martinique

HVOR: Mount Pelée, De Vestindiske Øer
HVORNÅR: 8. maj 1902
DØDSOFRE: 30.000

Lidt røg og støv. Det var det vildeste, den 1,5 km høje vulkan Mount Pelée havde spyttet ud i mere end 200 år. Derfor var indbyggerne i byen St. Pierre, der ligger på øen Martinique i De Vestindiske Øer, heller ikke bange for at bo lige ved siden af den store vulkan. Men 8. maj 1902 ramte katastrofen - og den ramte hårdt. I dagene inden havde videnskabsmænd registreret, at der var et udbrud på vej, og forsøgt at få byens overhoveder til at beordre en evakuering. Men da der var valg i byen 11. maj, og politikerne gerne ville have folk til at blive i byen, så de kunne stemme, skete evakueringen aldrig.

Klokken 7.50 om morgenen 8. maj 1902 eksploderede Mount Pelée i et inferno af ild, røg og lava. En superophedet bølge af gas og lava tordnede ned over vulkanflanken med en fart på over 150 km/t og ramte i løbet af to minutter byen med fuld styrke. Selv de tykke vægge i byens største bygninger blev væltet omkuld. Hele byen brød i brand, og på kajer og i varehuse eksploderede tusindvis af tønder rom, som også flød ud i gaderne. Kun to mænd ud af de 30.000 mennesker, som befandt sig i byen dén morgen, overlevede.

BONUS-INFO: Det danske skib Valkyrien lå i farvandet ved Martinique, og kaptajn H.P. Holm reddede op mod 2.000 mennesker fra de delvist ødelagte landsbyer omkring vulkanen ved at sejle ind ved kysterne.

Kæmpe-tsunamien i 2004

HVOR: Indonesien og Sydasien
HVORNÅR: 26. december 2004
DØDSOFRE: 230.000

Det startede alt sammen med et jordskælv - et kæmpe jordskælv. 9,1 på Richter-skalaen målte det undersøiske skælv, der havde epicenter vest for øen Sumatra i Indonesien. Jordskælvet igangsatte en flodbølge langs kysten af de fleste landstrækninger ud til Det Indiske Ocean - her snakker vi altså mange tusinde kilometer kystlinje - og var det tredjestørste jordskælv nogensinde målt. Selve skælvet varede i otte minutter og slog dermed rekorden for længste jordskælv. Eksperterne kunne decideret måle effekten af jordskælvet; hele jordkloden vibrerede over én cm! Verden over steg vandstanden drastisk, og bølger op mod 30 meter oversvømmede mindre øer i området fuldstændig.

Men det var kun begyndelsen. Tsunamien spredte sig over 14 lande, dræbte omtrent 230.000 mennesker og gjorde yderligere 1,7 millioner mennesker hjemløse. Hvad mange af de omkomne ikke vidste, var, at da vandet ved strandkanten pludselig trak sig voldsomt tilbage og efterlod både og fisk strandede, var det en klokkeklar advarsel om, hvad der var på vej. Adskillige turister og lokale gik lystigt ned og fotograferede fænomenet uden at vide, at netop dét forseglede deres skæbne. Vandet havde nemlig trukket sig tilbage fra kysterne for at samles i en gigantisk bølge længere ude.

De få mennesker, der kendte faresignalet, forsøgte febrilsk at advare andre, mens de kæmpede for at få deres familier og venner på højtliggende grund, så de ikke blev mejet ned af den kommende kæmpebølge. Men da var det allerede for sent. Da vandet endelig stoppede med at skylle ind over kysterne, lå der stakkevis af lig i vandkanten. Og i trætoppene.

På grund af varmen var der de efterfølgende dage stor risiko for forrådnelse af de utallige omkomne - og dermed også stor frygt for sygdomsspredning. Takket være en helhjertet nødhjælpsindsats verden over fik man dog bugt med den værste smittefare. Den kæmpe tsunami har indtil videre kostet verdenssamfundet omkring 77 milliarder kr. i nødhjælpsarbejde og genopbygning af ødelagte områder. Arbejdet er stadig i gang.

BONUS-INFO: Jordskælvet, der lagde grobund for den kæmpe tsunami, menes at have afgivet energi, der svarer til 23.000 Hiroshima-bomber.

Orkanen Bhola

HVOR: Bangladesh (dengang en provinsiel stat i Østpakistan)
HVORNÅR: 12. november 1970
DØDSOFRE: 500.000

Landsbyboerne ved Bengal-kysten i det sydlige Bangladesh nåede aldrig at vide, hvad der ramte dem, før det var for sent. Orkanen var en kategori 3 - på en skala med kun fem tal - og den skulle vise sig at være den dødeligste nogensinde. Selv 100 km fra, hvor orkanen ramte kysten, rapporterede vejrstationen i havnebyen Chittagong om vindstød på 144 km/t, før måleinstrumenterne simpelthen blev revet af standeren på grund af vindstyrken. Omtrent tre kvarter senere målte et skib, der lå for anker i det samme område, vindstød på 222 km/t.

Pakistanske radiostationer rapporterede, at der ingen overlevende var at finde på Chittagongs 13 omkringliggende øer, heriblandt øen Bhola, som orkanen blev navngivet efter. En flyvetur over området viste de massive ødelæggelser, orkanen forårsagede, og det så mildest talt grumt ud: Den sydlige halvdel af øen Bhola var fuldstændig ødelagt. Det samme gjaldt rismarkerne, som sammen med øen Hatias rismarker og hele kystlinjen også var bukket under for Moder Naturs ødelæggende kræfter.

Bhola-orkanen krævede over 500.000 menneskeliv, primært forårsaget af de massive oversvømmelser, orkanen bragte med sig, da vandstanden ved kysterne var fire meter over det normale. Heldige overlevende fortalte, at cirka 85 % af alle hjem i området var ødelagt. 9.000 fiskekuttere røg samtidig - i et område, hvor 80 % af maden til indbyggerne stammede fra fiskeindustrien. Regningen for redningsarbejdet og genopbygningen lød på omtrent 2,6 milliarder kr. i nutidspenge.

BONUS-INFO: Eksperter hævder, at Bhola-orkanen var en afgørende faktor i Bangladeshs løsrivelse fra Pakistan et år efter. Bangladeserne mente nemlig ikke, at den pakistanske regering havde gjort nok i forbindelse med redningsarbejdet og områdets efterfølgende genopbyggelse.