Viralt
Hjemløs kvinde nægter at betale husleje: “Jeg er for lækker til at betale”
Boligmarkedet er et mareridt lige nu, men 25-årige Emily Webb har fundet en løsning, som de færreste ejendomsmæglere vil anbefale. Hun bruger nemlig sit udseende som adgangsbillet til en seng at sove i – hver eneste nat. Hendes filosofi er simpel. Hvis du er lækker nok, behøver du aldrig eje en nøgle til din egen dør.
Emily bor på den australske Gold Coast, hvor huslejerne er stukket helt af.
Men i stedet for at kæmpe mod grådige udlejere, har hun downloadet dating-apps som Hinge og gjort dem til sin personlige boligportal.
“Life hack: Vær lækker”
I en video på TikTok, der naturligvis er gået viralt, deler Emily sit kontroversielle råd til verden:
“Jeg kan ikke tro, at jeg har spildt mine penge på husleje hele tiden. Life hack: Hvis du er lækker, så skal du aldrig betale husleje,” lyder det fra den 25-årige OnlyFans-model.
Strategien er faktisk ret enkel.
Hun finder en date, tager med ham hjem og crasher på hans sofa (eller i hans seng). Og det bedste af det hele? Fyre har ingen anelse om, at de agerer ufrivilligt herberg.
“Jeg plejer ikke at fortælle dem det – jeg vil ikke lægge pres på nogen. Jeg nævner ikke, at jeg er hjemløs, og jeg synes ikke selv, jeg ligner en, der er hjemløs.”
En “byrde” for fremmede mænd
Selvom Emily har over 100.000 følgere på OnlyFans og tjener penge nok til at lægge et års husleje forud, har hun stadig fået nej fra udlejerne.
Det har fået hende til at omfavne tilværelsen som luksus-nomade. Hun sover hos venner et par gange om ugen, men foretrækker fremmede mænd, når der skal findes en soveplads.
“Jeg har masser af venner, men jeg vil ikke overskride mine beføjelser eller være en byrde. Men jeg har intet imod at være en byrde for tilfældige mænd,” forklarer hun.
Tester grænserne for “Pretty Privilege”
Emily er godt klar over, at hun ikke kan køre den her stil forevigt på Hinge, men lige nu nyder hun at teste, hvor langt man kan komme på et flot ansigt og en god krop.
“Du er kun single og lækker én gang i livet, og jeg elsker at udnytte det, hvor jeg kan. Det giver mig ro til at være kræsen med de lejligheder, jeg ansøger om. Jeg er overhovedet ikke stresset.”
Læs også: