Sport

Hør den her: Coca-Cola lancerer sang til fodbold-VM 2026

Der er kun få ting, der rimer bedre på slutrunde end iskolde sodavand og en sang, man kan skråle med på i en brandert. Coca-Cola har netop smidt deres officielle bud på en VM-banger til sommerens slutrunde i USA, Mexico og Canada – og de har ikke sparet på stjernerne.

Glem alt om kedelige fløjte-numre.

Coca-Cola har valgt at gå planken ud og genfortolke en af de største rock-klassikere nogensinde. Van Halens legendariske ”Jump”.

Det sker gennem deres eget pladeselskab, Real Thing Records, og holdopstillingen bag nummeret er flere store stjerner.

Tung rock møder moderne vibes

For at puste nyt liv i det ikoniske synth-riff fra 1984 har de samlet en hær af tunge drenge og piger:

  • J Balvin & Amber Mark: Leverer vokalen, der skal få gang i de globale fan-zoner.
  • Steve Vai: Guitar-ekvilibristen over dem alle sørger for, at de legendariske spadestik sidder lige i skabet.
  • Travis Barker: Blink-182-trommeslageren hamrer løs bag kedlerne og giver tracket den nødvendige energi.

Resultatet er en moderne udgave, der holder fast i originalens sjæl, men som har fået et seriøst skud vitaminer, så den passer til de store stadions i 2026.

En video med stjernestøv

Sangen er blevet lanceret med en animeret musikvideo, hvor du kan se styliserede udgaver af musikerne.

Men det er ikke alt – holder du øje, kan du også spotte et cameo-optræden fra det spanske stortalent Lamine Yamal, der forventes at blive en af de helt store profiler ved det kommende VM.

Coca-Cola har en lang tradition for at levere de store VM-hits, tænk bare på klassikere som ”Wavin’ Flag” og ”Colors”.

Med ”Jump” satser de på at ramme lige der, hvor sport, musik og fan-kultur smelter sammen i en kæmpe fest.

Hør Coca Colas VM 2026-sang her:

M!-dommen: Det kræver nosser at genindspille et nummer som ”Jump”, men med Steve Vai og Travis Barker på holdet, er fundamentet i orden. Det her bliver uden tvivl nummeret, du kommer til at høre hver gang, der skal sparkes gang i en VM-fest denne sommer. Spørgsmålet er bare: Er den bedre end originalen?