Magasinet M!

Hold dine tænder sunde og rene

Dette indhold er sponsoreret. 

Det tager kun omkring fem minutter om dagen at passe på sine tænder, men alligevel er der rigtig mange mennesker, som ikke har en god mundhygiejne. Dette betyder at mange lider af dårlig ånde, huller i tænderne, og dårlig selvtillid som følge af mindre pæne skavanker med tænderne. De fleste kender til reglen om, at man skal børste sine tænder hver morgen og aften, og gerne i omkring to minutter. Men det er også afgørende for mundhygiejnen, at man benytter den rigtige teknik til at børste sine tænder. Hvis man børster sine tænder forkert kan det nemlig have den modsatte effekt, og resultere i huller, isninger, tandkødsbetændelse og paradentose.
Hvis du ønsker at forbedre din mundhygiejne og få et sundt og pænt smil, så er det en god ide at følge disse råd. 

Børst dine tænder korrekt

Selvom de fleste børster deres tænder minimum to gange dagligt, er der rigtig mange, der alligevel døjer med dårlig mundhygiejne. Den dårlige mundhygiejne skyldes i mange tilfælde, at tænderne ikke bliver børster godt nok eller korrekt. Der er nemlig rigtig mange, der uden at være bevidste om det, børster deres tænder forkert, så tænderne og tandkødet tager skade. En af de mest almindelige fejl, når der bliver børstet tænder i de danske hjem, er at man børster tænderne ved at anvende en skurrebevægelse frem og tilbage. Det slider emaljen og kan både resultere i huller og isninger. Man skal derimod anvende cirkelbevægelser, og huske at hver tand skal børstes på tyggefladen, indersiden og ydersiden. Det er i øvrigt også vigtig at man ikke børster for hårdt eller for længe, da det kan være hårdt for både tænder og tandkød. I visse tilfælde kan skæve tænder, også være en hindring for tandbørstningen, fordi det kan være udfordrende at rense mellem tænderne, hvis de f.eks. sidder meget tæt. I nogle tilfælde kan en tandretning altså forbedre mundhygiejnen, og samtidig give dig det smil du altid har drømt om. Det kan også være, at du får brug for en mellemrumsbørste, der kan fås i mange forskellige størrelse. En mellemrumsbørste kan også være god til at rense de steder mellem tænderne, hvor en almindelig tandbørste ikke kan komme ind. 

Brug tandtråd

Selvom næsten alle tandlæger anbefaler, at man bruger tandtråd mindst en gang om dagen, er der stadig rigtig mange, som næsten aldrig benytter sig af tandtråd. Dette skyldes sandsynligvis at der er rigtig mange mennesker, der aldrig har lært at bruge tandtråd i barndommen. Men brugen af tandtråd er meget vigtig, hvis man ønsker sunde tænder og tandkød. Med tandtråd kan man nemlig fjerne de urenheder og madrester, der sætter sig fast mellem tænderne, og som ikke bliver fjernet under tandbørstningen. På den måde kan man forebygge huller og tandkødssygdomme såsom paradentose. Tandkødet kan godt bløde de første par gange man bruger tandtråd, men det er meget normalt, hvis man ikke er vant til at bruge tandtråd dagligt. Det er i virkeligheden et tegn på tandkødsbetændelse, hvilket kan afhjælpes ved daglig brug af tandtråd i et par uger. 

Gå til tandlægen regelmæssigt

Der er mange mennesker i Danmark, særligt unge mennesker, som udskyder turen til tandlægen, eller helt lader være med at tage til tandlægen, når de fylder 18 år, og selv skal til at betale for det. Der er rigtig mange unge, der prioriterer andre ting i budgettet over et besøg hos tandlægen. Nogle tænker måske ikke, at det er nødvendigt at tage til tandlægen, fordi de i gennem skoleårene har haft få problemer med huller. Andre frygter at de kommer af med en masse penge, og tager derfor ikke til tandlægen. Men det er vigtigt at gå til tandlægen regelmæssigt, så der ikke pludselig opstår kroniske tandsygdomme. Det kan derfor betale sig at gå til tandlægen regelmæssigt fra man fylder 18 år, selvom det koster lidt penge. Det kan blive meget dyrere i fremtiden, hvis man lader være. Derudover er det vigtigt at gå til tandlægen med det samme, hvis man oplever uregelmæssigheder, smerter eller f.eks. har fået en knækket tand

Vælg den rigtige tandpasta

Det er super vigtigt, at man børster tænder med tandpasta med fluor. Fluor er det eneste middel som beviseligt beskytter mod karies og huller, og derfor anbefales tandpasta med fluor, hvis man vil have sunde tænder. Som tommelfingerregel anbefales det, at man bruger den mængde tandpasta, som svarer til en ært, når man børster tænder. Når man børster tænder, er det vigtigt at man fordeler tandpastaen ud i hele munden på tænderne. Når man er færdig med at børste tænderne spytter man tandpastaen ud, men der er mange tandlæger der fraråder at man efterfølgende skyller munden med vand. Det er fordi, at man ved skylningen vil skylle det tynde lag fluor af tænderne, som beskytter tænderne mod huller. Derfor er det en god ide, at lade være med at skylle munden med vand, så tænderne er beskyttet.
 

ANNONCE
Del

Seneste nyt