Magasinet M!

Homestyle Beef Burgundy: Ny stjernekok har lavet simremad-gourmetburger til McDonald's

Jonathan Berntsen er klar!

McDonald's har i det seneste år hygget sig med at teame op med ikoniske kokke fra det danske landskab - først to burgere med Paul Cunningham og dernæst to asiatisk-inspirerede burgere med Henrik Jyrk.

Nu har den tredje kok meldt sig på banen og det er ingen ringere end Jonathan Berntsen fra The Samuel. 

Burgeren er inspireret af simremad og det franske - og måske første gang, at man sådan rigtig kan få simremad i en burger, hvis vi ikke tæller Sloppy Joes med. 

Homestyle Beef Burgundy.

Burgeren består af den bløde og smagfulde briochebolle og en saftig oksekødsbøf. Hertil kommer bløde løg forårsløg og friske skiver tomat. Derudover har Jonathan Berntsen brugt meget tid på at udvikle en fyldig og velsmagende rødvinssauce og kartoffelmayo, der gør den nye Beef Burgundy helt unik.

 ”Jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville inkorporere vin i min McDonald’s burger. På min restaurant går jeg lige så meget op i at finde den rigtige vin som i maden, når jeg sammensætter min menu. Jeg har en stor svaghed for de dybe smage, som man kan få frem i en klassisk simreret. Og så passer den lige til den danske vinter”, siger Jonathan Berntsen, der med sit bud på Beef Burgundy er vendt tilbage sine franske rødder, hvor han tog størstedelen af sin kokkeuddannelse.

Den nye Homestyle Beef Burgundy kan købes fra dags dato d. 18. januar.

ANNONCE
Foto: McDonald's - Homestyle Beef Burgundy: Ny stjernekok har lavet simremad-gourmetburger til McDonald's Foto: McDonald's
Foto: McDonald's - Homestyle Beef Burgundy: Ny stjernekok har lavet simremad-gourmetburger til McDonald's Foto: McDonald's
Del

Seneste nyt