Magasinet M!

Honda Civic Type R: Få dog den bil til Danmark!

Honda viser Civic Type R Concept i Paris. Produktionsudgaven får mere end 280 hk

Den nye Civic Type R stormer ind på scene på den store biludstilling i Paris som den heftigste Type R nogensinde. Honda lover, at det bliver den mest ekstreme Type R i R-modellernes 22-årige historie inklusive skrigeren Integra R og superbilen NSX, og det er noget af en påstand. Motoren er en 2-liters benziner med variabel ventilstyring (i-VTEC), turbolader og mere end 280 hk. Den ter første indslag i Honda's næste motorgeneration (Earth Dreams Technology) og overholder EU6-emissionsnormen. Turboladeren er den første i en Type R-bil og har to formål: Forbrug og CO2-udslip skal ned, og momentet ved lave omdrejninger skal op. Et af kritikpunkterne ved de hidtidige R-motorer har netop været deres hysteriske temperament. Når du træder på gaspedalen i R-motor, sker der ingenting, før omdrejningstælleren passerer 4.500 o/min. Her omdanner det særlige ventilstyringssystem motoren til en skrigende racermaskine, og så tager fanden ved bilen. Honda lover, at de ikke kastrerer den berømte Type R, men tværimod gør den mere alsidig ved både at have turbomotorens solide bundtræk og VTEC-systemets skrigen og ydelse ved høje omdrejninger.
ANNONCE
Honda Civic Type R: Få dog den bil til Danmark!
"Honda har haft fire bilmodeller med Type R-betegnelsen: Civic, Integra, Accord og NSX. Motoren i den nye Civic Type R er den mest effektive hvad angår rå hestekræfter, moment og speederrespons," siger Suehiro Hasshi, Large Project Leader for Civic Type R hos Honda R&D. Hasshi fortæller, at den nye Type R har meget mere end blot en ny motor at byde på, for eksempel det nye +R-køreprogram. Det skærper motorens vilje til at tage omdrejninger, hæver ydelsen ved høje omdrejninger på bekostning af moment ved lave, giver en mere race-orienteret servoassistance til styretøjet og indstiller den 4-trins justerbare undervogn til ultimativ handling. 
ANNONCE
Honda Civic Type R: Få dog den bil til Danmark!

"I default standard køreprogram er Civic Type R en agil og sporty hverdagsbil med fartressourcer. +R-knappen giver føreren en mere dynamisk og atletisk bil, og gør den oplagt til en trackday for den entusiastiske kører," siger Suehiro Hasshi.

Honda Civic Type R årgang 2015 er udviklet og skal bygges hos Honda i Swindon, England. Den forventes til Danmark i foråret 2015.

 
ANNONCE
Honda Civic Type R: Få dog den bil til Danmark!
Del

Seneste nyt

Annonce