Hospice-sygeplejerske afslører de 3 hyppigste ting, som folk fortryder på deres dødsleje
En tanke til overvejelse.
-
Foto: Pexels
Når livets sidste timer nærmer sig, og alt travlt falder til ro, bliver der ofte plads til eftertanke. Mange mennesker ser tilbage på deres liv med både glæde og vemod, og i de sidste timer kan der opstå en særlig klarhed over, hvad der virkelig har betydning. Denne klarhed deler hospice-sygeplejersken Julie McFadden, der har arbejdet med mennesker i deres sidste stund og lyttet til de dybe refleksioner, de deler. På en podcast med NHS-kirurgen Dr. Karan Rajan afslørede Julie de tre mest almindelige fortrydelser, som hun hører fra patienter, der befinder sig ved livets afslutning.
For mange af os kan disse indsigter være en påmindelse om, hvad der er vigtigt – og måske en opfordring til at leve livet med mere bevidsthed og værdsættelse.
Tjek dem ud herunder:
1. "Jeg ville ønske, jeg havde værdsat min krop og mit helbred mere"
En af de mest almindelige fortrydelser Julie hører fra døende mennesker, handler om deres helbred. De udtrykker ofte, hvordan de ville ønske, de havde værdsat deres krop mere, mens den stadig var sund og velfungerende. Julie fortæller, hvordan patienter siger ting som: "Jeg ville ønske, jeg havde forstået, hvor fantastisk det var at have en krop, der bare fungerede."
Når vi er unge eller raske, tager vi ofte vores krop for givet og tænker sjældent over, hvor heldige vi er. Men med alderen eller sygdom bliver det klart, at sundhed er et privilegium, ikke en selvfølge. Julies opfordring – baseret på patienternes indsigter – er, at vi dagligt forsøger at værdsætte vores krop og helbred. At gå en tur, strække ud, spise sundt og ikke tage vores fysik for givet. Denne fortrydelse minder os om, hvor skrøbeligt livet er, og hvordan vi bør passe på vores helbred, så længe vi har det.
2. "Jeg ville ønske, jeg ikke havde arbejdet så meget"
En anden hyppig fortrydelse, som Julie ofte hører, handler om tiden brugt på arbejde. Mange af hendes patienter udtrykker dyb fortrydelse over, at de arbejdede for meget og måske lod arbejdslivet overskygge tid med familie og venner. For de fleste døende mennesker bliver det tydeligt, at deres karriere og arbejdsindsats ikke kan erstatte den tid, de kunne have brugt med dem, de holder af.
Julie påpeger, at det kan være svært at arbejde mindre, især i en verden hvor økonomiske forpligtelser og karrieremål kan være dominerende. Men hendes patienters råd er at finde en balance og ikke lade arbejdet overtage livet. Tiden vi har, er begrænset, og mange ønsker, at de havde prioriteret mere tid til dem, de elskede, i stedet for at bruge det meste af deres tid på arbejde.
3. "Jeg ville ønske, jeg havde levet mere for mig selv og mindre efter andres forventninger"
Den tredje fortrydelse, Julie hører, handler om relationer og det at leve livet på egne præmisser. Mange udtrykker, at de i løbet af deres liv har brugt alt for meget tid og energi på at bekymre sig om, hvad andre mennesker tænkte om dem. De fortryder, at de ikke har fulgt deres egne ønsker og drømme i stedet for at tilpasse sig andres forventninger.
Julie fortæller, hvordan nogle fortryder, at de ikke tog afstand fra relationer, der ikke var gode for dem, mens andre ærgrer sig over at have holdt fast i gamle nag eller bekymret sig for meget om naboens mening. Denne indsigt bliver en påmindelse om, at det er vigtigt at finde modet til at stå ved sig selv og ikke lade andres forventninger eller meninger definere ens valg og livsvej.
