Magasinet M!

Hospitalsklovn, mønsterborger og seriemorder: Mød John Wayne Gacy

John Wayne Gacy var vellidt af alle og altid klar til at hoppe i klovnedragten og underholde med sine ballontricks. Men han havde også en anden side som torturerede, voldtog og myrdede 33 teenagedrenge, før politiet kom på sporet.

Hospitalsklovn, mønsterborger og seriemorder: Mød John Wayne Gacy

Gaderne i Chicagos Northwest Side ligger øde hen, da den 19-årige Robert Donnelly lidt efter midnat den 30. december 1977 bevæger sig hjemad efter et besøg hos en ven. På fortovet bliver Robert pludselig fanget af lyset fra en bils forlygter. En mørk bil kører ind til siden, og en brysk stemme forlanger at se noget ID. I bilen sidder en mand i sort læderjakke. Robert formoder, han er en civilklædt politimand. Han rækker sit ID-kort frem, men får i det samme en pistol stukket i ansigtet og bliver beordret ind i bilen. "Hvad sker der?" spørger Robert forvirret. "Hold kæft! Hvis du er klog, tier du stille", lyder det truende fra manden. Robert prøver på ny at protestere, men får igen besked på at holde kæft. Manden på førersædet er en høj og noget overvægtig mand midt i 30'erne. Hans navn er John Wayne Gacy. I nater han somså ofte før kørt rundt i Chicagos gader i sin jagt på unge mænd. Han udgiver sig tit for at være politimand overfor sine ofre. Men han er den værste seriemorder, USA endnu har set.

Gacy kører tavst bilen til sit hjem. Her tvinger han Robert med ind i huset, giver ham håndjern på, skubber ham ned på gulvet og voldtager ham. Det gør så ondt, at Robert skriger og besvimer kortvarigt. Efter voldtægten hiver Gacy sit offer med ud på badeværelset og holder hans hoved under vand i badekarret. Robert er sikker på, at manden vil drukne ham, og kæmper for at holde vejret, men til sidst mister han bevidstheden. Da han vågner, holder Gacy på ny hans hoved under vand, til han igen besvimer. Det gentager sig gang på gang, men til sidst bliver Gacy træt af legen. Nu vil han spille russisk roulette. Til sin rædsel ser Robert sin bøddel finde en revolver, putte en patron i et af de seks kamre og rotere tromlen. Gacy retter våbnet mod Roberts hoved og trykker af. Klik. "Har vi det ikke sjovt?" spørger Gacy og trykker igen påaftrækkeren.Klik. Fire gange klikker våbnet. Imens fortæller Gacy, at han har dræbt nogle få piger, men finder det mere interessant at dræbe fyre. Så trykker han igen på aftrækkeren, og skuddet brager. Langsomt går det op for Robert, at han ikke er død. Gacy har brugt løst krudt. Omsider er Gacy tilfreds. Han kører Robert tilbage til byen. "Hvis du går til politiet, skal jeg nok finde dig. Og de vil alligevel ikke tro dig", lyder hans sidste ord. Robert Donnelly går alligevel til politiet, og nogle betjente passer Gacy op i hans hjem. Den mistænkte fortæller, at der har været en lille sexleg, men han nægter pure at have brugt en revolver eller nogen form for tvang. Robert havde deltaget af egen fri vilje. Da politifolkene senere afleverer deres rapport, kaster en assisterende anklager et blik på den og beslutter, at der ikke er grundlag for at rejse sigtelse. Detgårpræcis, som Gacy har sagt: "De vil alligevel ikke tro dig".

Læs meget mere om seriemordere hos Historie her

 

15-årig gymnasiedreng forsvinder

DES PLAINES' POLITI, 12. DECEMBER 1978

Lederen af stationens kriminalpoliti, Kozenczak, gennemgår de sager, som er kommet ind om natten. En teenagers forsvinden springer i øjnene.

Chicagopolitiet modtager hvert år masser af anmeldelser om forsvundne teenagere. Som regel dukker de unge op i god behold, men der er noget mystisk ved den sag, Kozenczak nu har i hånden. Den velfungerende 15-årige gymnasiedreng Robert Piest er sporløst forsvundet, umiddelbart efter at have talt med sin mor. Robert har fritidsjob på Nisson-apoteket i Chicagoforstaden Des Plaines og bliver hentet af sin mor hver aften, når han får fri kl. 21. Også denne aften kommer Elizabeth Piest, men på vej ind i apoteket møder hun sin søn. Han beder hende vente et øjeblik, da han lige skal udenfor og tale med ejeren af et byggefirma om et feriejob. Elizabeth venter i 20 minutter. Da Robert ikke kommer tilbage, går hun udenfor for at se efter ham. Men han er forsvundet. Underligt til mode kører Elizabeth hjem og ringer til en af apotekets ejere, Phil Torf. Apotekeren kanfortælle, at de sammedag ganske rigtigt har haft besøg af ejeren af et byggefirma, som skal lave en ombygning for dem. Ejeren - John Gacy - havde nævnt, at han søgte unge gymnasiedrenge til feriejob. Toft mener, at Robert må have overhørt samtalen og besluttet sig for at søge arbejde. Apotekeren lover, at han vil ringe til Gacy og spørge, om han har set Robert. Men Gacy tager ikke telefonen. Efter et par timer beslutter Roberts forældre at gå til politiet. Da Kozenczak har læst rapporten, beder han en af sine folk, Jim Pickell, om at tjekke Gacy i kriminalregisteret. Kort efter kommer Pickell brasende ind på kontoret. "Se her!" siger han ivrigt og vifter med nogle papirer. Det første ark er en udskrift af kriminalregisteret. Det fremgår, at Gacy tilbage i 1968 er blevet idømt 10 års fængsel for sodomi, begået i Iowa. Han er dog blevet løsladt efter at have afsonetkun 18 måneder. Sodomier et vidt begreb, og kriminalregisteret beskriver ikke, hvad Gacy mere konkret er dømt for. For at finde ud af det må Chicagopolitiet have fat i de kolleger i Iowa, som har arbejdet med sagen. Det lykkes først næste dag, hvor det viser sig, at Gacy er dømt for at have forsøgt at presse en 15-årig dreng til samleje og anden form for sex. De øvrige papirer handler om en arrestation i Illinois. I 1972 blev Gacy anholdt for at have tvunget en ung mand ind i sin bil og givet ham håndjern på, hvorefter Gacy havde slået ham og forsøgt at tvinge ham til oralsex. Da det lykkedes offeret at flygte ned ad gaden, påkørte Gacy ham med sin bil. Og Gacy slap godt fra det hele. Anklagemyndigheden følte sig overbelastet og valgte ikke at rejse sag. Kozenczak er nu overbevist om, at Gacy er involveret i Roberts forsvinden. Som reglerne foreskriver, kontakter hananklagemyndigheden og spørger, om hanmå anholde Gacy. Anklagemyndigheden tilråder, at Kozenczak i første omgang behandler ham som et vidne.

ANNONCE
Hospitalsklovn, mønsterborger og seriemorder: Mød John Wayne Gacy

Den mistænkte har for travlt til en afhøring

GACYS HJEM I FORSTADEN NORRIDGE, 12. DECEMBER

Politiet har forgæves forsøgt at træffe Gacy hjemme i løbet af dagen. Nu forsøger Kozenczak og tre af hans folk igen i aftentimerne.

Det er mørkt og bitterlig koldt, da politifolkene banker pÃ¥ hoveddøren til Gacys røde murstensvilla. Ingen Ã¥bner dø- ren, men de nÃ¥r at se et hurtigt glimt af et ansigt bag en rude. De banker igen. Netop i det øjeblik svinger en bil ind i indkørslen. Ud stiger en ung mand, som efter at have set et politiskilt præsenterer sig som Tom Venice. Han er en af Gacys ansatte og forklarer straks, at hans chef aldrig Ã¥bner hoveddøren. De mÃ¥ gÃ¥ om til bagdøren. Da to af politifolkene gÃ¥r rundt om huset, kan de gennem en rude se Gacy sidde afslappet og se tv i en lænestol med fødderne oppe. Han Ã¥bner bagdøren for politifolkene, da de banker pÃ¥. Inden Kozenczak har nÃ¥et atpræsenteresig, siger Gacy: â??Jeg hørte jer godt banke pÃ¥ hoveddøren, men jeg var lige pÃ¥ toilettetâ?. Kozenczak studser. Pudsig indledning. Han forklarer, at de er fra politiet og er kommet pÃ¥ grund af en forsvunden dreng. Gacy inviterer dem ind. Mens Kozenczak stiller spørgsmÃ¥l, betragter han den mistænkte, som fremtræder sjusket og uvasket. Tøjet ligner noget, han har sovet i. Gacy bekræfter, at han var pÃ¥ apoteket, som han forlod omkring kl. 20.45, men han nægter at have talt med den forsvundne dreng. Kozenczak beder ham følge med pÃ¥ stationen, sÃ¥ han kan underskrive en vidneforklaring. Gacy nægter. Han siger, at han venter et opkald fra sin mor angÃ¥ende begravelsen af hans onkel, som lige erdød. â??Hvorfor ringer du ikketil din mor nu? Vi venter bareâ?, siger Kozenczak. Men efter opkaldet har Gacy skiftet mening: â??Jeg kan ikke tage med nu. Jeg har vigtige ting at gøreâ?. â??Hvor længe tager det. En time?â? spørger Kozenczak. â??Jeg ved det ikke. Jeg skal prøve at nÃ¥ det indenfor en timeâ?, lover Gacy. â??SÃ¥ venter jeg pÃ¥ dig pÃ¥ stationenâ?, siger Kozenczak. Mens denne samtale finder sted, er efterforskningslederen kun fÃ¥ meter fra den forsvundne dreng. Robert Piest ligger i Gacys seng i et af de tilstødende værelser.

Læs også om: Jack the Ripper - Historiens mest berygtede seriemorder

 

Politifolk dummer sig på jobbet

POLITISTATIONEN, 12. DECEMBER OM AFTENEN

Kozenczak kører tilbage til stationen. Han beder to af betjentene om at blive udenfor Gacys hus og observere hans næste træk.

De to betjente kommer ikke til at vente længe udenfor Gacys hus. Til gengæld bliver de totalt overrumplede, da Venice og Gacy i hver sin bil kommer drønende ud af indkørslen og kører bort. De har allerede et stort forspring, da politifolkene får deres bil i gang og eftersætter. På kun 20 sekunder mister de Gacy af syne og må konkludere, at de er blevet rystet af. Beskæmmede sender de en radiobesked til Kozenczak, som ikke har varme i stemmen, da han beordrer dem tilbage til stationen. Hvad det end er for vigtige ting, Gacy skal have klaret, så har han nu lidt tid for sig selv. Politiet aner ikke, hvor han er. På stationen venter Kozenczak forgæves på Gacy, og klokken et om natten beslutter han sig omsider for at tage hjem. Først kl. 03.20 henvenderenrødøjet mand med mudder på bukserne sig til den vagthavende. Manden præsenterer sig som John Gacy og spørger efter Kozenczak. Han får at vide, at efterforskningslederen er taget hjem. Gacy må komme igen i morgen.

Gacy raser over ransagning

STATIONEN, 13. DECEMBER 1978

Kozenczak er overbevist om, at Gacy er hans mand, men han skal bruge en ransagningskendelse. Kl. 9.45 får han fat i den offentlige anklager.

Terry Sullivan, den offentlige anklager, er skeptisk. Hvad har politiet egentlig pÃ¥ Gacy? Men Kozenczak presser pÃ¥ og fÃ¥r til sidst et ja. Sullivan skal nok fÃ¥ en af distriktets dommere til at underskrive en ransagningskendelse. Det vil tage nogle timer. Kl. 11.40 ankommer Gacy til politistationen og bliver straks underkastet et timelangt forhør af politimanden Pickell. Det fører ingen vegne. Gacy nægter nogensinde at have talt med Robert. Men det betyder ingenting. Pickells opgave er ikke at fremtvinge tilstÃ¥elser. Han skal bare holde Gacy hen med snak, indtil ransagningskendelsen er i kassen. Det er den i løbet af eftermiddagen. Kozenczak gÃ¥r ind i forhørslokalet. â??Vi har en ransagningskendelse pÃ¥ dit hus og dine kø- retøjer, og vi vil gernelÃ¥ne dinenøglerâ?, siger han. Gacy reagerer med lige dele forfærdelse og raseri: â??Nej!â? rÃ¥ber han. Kozenczak gÃ¥r hen og griber Gacy hÃ¥rdt i armen: â??Enten giver du os nøglerne, John, eller ogsÃ¥ mÃ¥ du kø- be dig en ny dør!â? Gacy reagerer som et trodsigt barn. Han kyler sine nøgler hen ad gulvet. Kozenczak samler dem op. VÃ¥ben og bøsseporno i Gacys hus GACYS HUS, 13. DECEMBER 1978 Politiet har kørt baggrundstjek. Gacy er hÃ¥rdtarbejdende og social. I fritiden er han frivillig hospitalsklovn. Børnene elsker hans ballonkunster. Huset har en aura af kulde og forsømmelse. Indretningen er tilfældig og kaotisk. Kozenczaks første tanke er, at det mangler enkvindes hÃ¥nd. Politifolkenes systematiske gennemgangaf stueetagen giver ingen spor af Robert, men de finder andre ting, som de konfiskerer som bevismateriale: en 6-mm pistol, en dobbeltbladet butterflykniv, flere kørekort, som ikke er udstedt til Gacy, store mængder bøsseporno samt en bog med titlen â??Sex mellem mænd og drengeâ?. Pludselig rÃ¥ber en af betjentene. I bunden af et klædeskab har han fundet en lem. Med en skruetrækker fÃ¥r politifolkene den Ã¥bnet og ser, at den fører ned til en krybekælder under huset. Kozenczak bliver tør i munden. For sit indre øje ser han Robert ligge dernede. Han hopper ned i hullet og lyser med en lygte, men krybekælderen er tom. Der lugter grimt â?" klamt og fugtigt -â?" men intet tyderpÃ¥, at der er blevet gravet i lergulvet.

Læs også: Boston-Kvæleren - var DeSalvo uskyldig?

 

Ansatte gravede grøfter i kælderen

POLITISTATIONEN, 20. DECEMBER, FORMIDDAG

I dagevis har politiet brugt hunde og helikoptere til at afsøge strækningerne mellem apoteket og Gacys hjem for at finde Robert.

Tom Venice er lige ved at græde. Som optakt til sin test med løgnedetektoren har Kozenczak gjort den unge mand alvorligt forskrækket. Med eksempler pÃ¥ tidligere domme har han forklaret, at Venice risikerer dødsstraf, hvis det kan bevises, at han er medskyldig i mord. SÃ¥ hvis han er uskyldig, vil det være klogt af ham at samarbejde. â??Hvor tror du, Robert Piest er? Hvor kan John have gemt ham?â? spørger politimanden. Der følger en lang tavshed. SÃ¥ siger Venice: â??I krybekælderen." Venice fortæller, at Gacy havde sat ham og en af de andre ansatte til at grave grøfter i krybekælderen, angiveligt for at lede vand bort. De har ogsÃ¥ hældt læsket kalk pÃ¥ gulvet for atdæmpe stanken. Kozenczakindser, at det var en fejl ikke at grave i krybekælderen, mens han havde sin ransagningskendelse. Nu mÃ¥ han prøve at skaffe en ny kendelse. Anmodningen skal gÃ¥ via den offentlige anklager, Terry Sullivan, som ikke kan træffes før næste dag. Kozenczak mÃ¥ vente.

ANNONCE
Hospitalsklovn, mønsterborger og seriemorder: Mød John Wayne Gacy

Stressbelasting tÃÆ'Ã'¦rer

GACYS BIL, 21. DECEMBER

Siden efterforskningens 2. dag har to overvÃÆ'Ã'Â¥gningshold fulgt Gacy for at vide, hvad han laver, og stresse ham. Det virker.

Gacy er ved at gÃÆ'Ã'Â¥ op i limningen. Han har stort set ikke sovet i 10 dÃÆ'Ã'¸gn. I stedet holder han sig kÃÆ'Ã'¸rende pÃÆ'Ã'Â¥ en cocktail af valium og andre piller samt joints og alkohol. Gacy er vant til ikke at sove ret meget. Ofte kun to-tre timer per nat. I ÃÆ'Ã'Â¥revis har hans rutiner ligget nogenlunde fast. Han arbejder til ud pÃÆ'Ã'Â¥ aftenen. Derefter fÃÆ'Ã'Â¥r han lidt mad, og efter midnat kÃÆ'Ã'¸rer han ud i gaderne for at skaffe sig sex. Det er ofte daggry, inden han kommer i seng, og kl. 8.30 begynder en ny arbejdsdag. Men ÃÆ'Ã'©t er et lille sÃÆ'Ã'¸vnbehov, noget andet er total mangel pÃÆ'Ã'Â¥ sÃÆ'Ã'¸vn. IfÃÆ'Ã'¸lge lÃÆ'Ã'¦gevidenskaben kollapser mennesker typiskefter fem dÃÆ'Ã'¸gn i vÃÆ'Ã'Â¥gen tilstand. Gacy er langt ude over kanten. Han mÃÆ'Ã'¦rker det selv. Tankerne kvÃÆ'Ã'¦rner rundt ihans hoved. I begyndelsen havde han kunnet berolige sig selv ââ'¬" han var altid sluppet godt fra sine mord og skulle nok klare frisag igen. Men de forbandede strÃÆ'Ã'¸mere er pÃÆ'Ã'Â¥ nakken af ham konstant. Lige meget hvor han kÃÆ'Ã'¸rer hen, fÃÆ'Ã'¸lger en civil politibil i hÃÆ'Ã'¦lene pÃÆ'Ã'Â¥ ham. OvervÃÆ'Ã'Â¥gningsholdet prÃÆ'Ã'¸ver ikke engang at skjule deres tilstedevÃÆ'Ã'¦relse! Gacy har besluttet sig. I dag vil han opsÃÆ'Ã'¸ge sine advokater og fortÃÆ'Ã'¦lle dem alt. Han er nÃÆ'Ã'¸dttil at have hjÃÆ'Ã'¦lp.

Gacy letter sit hjerte

ADVOKATKONTORET, 21. DECEMBER, KL. 10

Gacy besÃÆ'Ã'¸ger sine advokater, Stevens & Amirante. I kontorbygningens forhal venter to medlemmer af politiets overvÃÆ'Ã'Â¥gningshold.

Advokat Sam Amirante er dybt rystet, da han gÃÆ'Ã'Â¥r ned i forhallen for at fÃÆ'Ã'Â¥ sig en smÃÆ'Ã'¸g. Hvad han lige har lagt ÃÆ'Ã'¸re til, trodser enhver beskrivelse. I forhallen fÃÆ'Ã'Â¥r advokaten straks ÃÆ'Ã'¸je pÃÆ'Ã'Â¥ de to civilklÃÆ'Ã'¦dte politifolk. Han gÃÆ'Ã'Â¥r uden tÃÆ'Ã'¸ven hen til dem og siger: ââ'"Lige meget hvad, lader I ikke den fyr slippe vÃÆ'Ã'¦k!ââ'¬ Mens politifolkene ser til, kÃÆ'Ã'¦mper advokaten med rystende hÃÆ'Ã'¦nder for at fÃÆ'Ã'Â¥ en cigaret ud af pakken. Til sidst lykkes det, og Amirante tÃÆ'Ã'¦nder smÃÆ'Ã'¸gen ââ'¬" blot forsÃÆ'Ã'Â¥ at opdage, at det er filteret, han har sat ild til. Advokaten drejer brat om pÃÆ'Ã'Â¥ hÃÆ'Ã'¦len og gÃÆ'Ã'Â¥r tilbage til sit kontor, og betjenene informerer straks stationen. Gacy er tilsyneladendeved at bryde sammen. Efter besÃÆ'Ã'¸get hos advokaterne sÃÆ'Ã'¦tter Gacy sig i sin bil og kÃÆ'Ã'¸rer afsted i vild fart. Politiet fÃÆ'Ã'¸lger efter. PÃÆ'Ã'Â¥ en tankstation ser de Gacy give fire joints til en tankpasser. SÃÆ'Ã'Â¥ snart Gacy kÃÆ'Ã'¸rer videre, beslaglÃÆ'Ã'¦gger de marihuanaen og genoptager forfÃÆ'Ã'¸lgelsen. Betjentene rapporterer lÃÆ'Ã'¸bende til stationen. Der er grundlag for at arrestere Gacy. Ikke for mord, men for distribution af ulovlige stoffer. Kl. 11.45gÃÆ'Ã'Â¥r Gacy og en af hans ansatte ââ'¬" David Gram ââ'¬" ind pÃÆ'Ã'Â¥ en restaurant for at mÃÆ'Ã'¸des med advokat Leroy Stevens. Under mÃÆ'Ã'¸det gÃÆ'Ã'Â¥r David pÃÆ'Ã'Â¥ et tidspunkt udenfor, hvor politiet slÃÆ'Ã'Â¥r en klo i ham. David har samarbejdet med politiet fÃÆ'Ã'¸r, og nu fortÃÆ'Ã'¦ller han, at Gacy er pÃÆ'Ã'Â¥virket afpiller og alkohol. Han har en kniv og taler om selvmord. ââ'"Ellers noget?ââ'¬ spÃÆ'Ã'¸rger en af politifolkene. ââ'"Ja, han pÃÆ'Ã'Â¥stÃÆ'Ã'Â¥r, han har drÃÆ'Ã'¦bt over 30 menneskerââ'¬. PÃÆ'Ã'Â¥ stationengiver Kozenczak grÃÆ'Ã'¸nt lys for at arrestere Gacy for narkohandel. Han har endnu ikke en ransagningskendelse, men er nu ganske sikker pÃÆ'Ã'Â¥ at fÃÆ'Ã'Â¥ den. Politifolkene lader Gacy forlade restauranten og kÃÆ'Ã'¸re bort. Kort efter stopper de ham. Betjentene omringer bilen, og en af dem retter sit vÃÆ'Ã'Â¥ben mod Gacys hoved: ââ'"Ud af bilen, John. Du er arresteretââ'¬. ââ'"Hvad sker der?ââ'¬ siger Gacy. ââ'"Hvad har jeg gjort?ââ'¬

LÃÆ'Ã'¦s ogsÃÆ'Ã'Â¥: Zodiac: Seriemorderen, der aldrig blev fundet

Ã'Ã' 

Lig med rebstumper om halsen

GACYS HUS, 21. DECEMBER KL. 16.30

Ransagningskendelsen er i kassen, Kozenczak lÃÆ'Ã'Â¥ser sig ind i Gacys hus og sender et hold kriminalteknikere i krybekÃÆ'Ã'¦lderen.

Det varer kun et ÃÆ'Ã'¸jeblik, sÃÆ'Ã'Â¥ lyder et udrÃÆ'Ã'Â¥b nede fraÃ'Ã' krybekÃÆ'Ã'¦lderen. En af teknikerne stikker hovedet opÃ'Ã' gennem lemmen.

ââ'¬Å"Sigt ham!ââ'¬ siger han.

ââ'¬Å"Hvad?ââ'¬ siger Kozenczak.

ââ'¬Å"Jeg har fundet enââ'¬.

ââ'¬Å"Hvad mener du ââ'¬" et lig?ââ'¬

ââ'¬Å"Jepââ'¬.

ââ'¬Å"Er det Piest?ââ'¬

ââ'"Det tvivler jeg pÃÆ'Ã'Â¥. Det har ligget der for lÃÆ'Ã'¦ngeââ'¬.

Udgravningen fortsÃÆ'Ã'¦tter. Hvert ÃÆ'Ã'¸jeblik gÃÆ'Ã'¸res nye,Ã'Ã' uhyggelige fund. Lige meget hvor politifolkene sÃÆ'Ã'¦tter spaderneÃ'Ã' i, finder de lig. Nogle af dem har stadig en stumpÃ'Ã' reb om halsen.

Gacy gÃÆ'Ã'Â¥r til bekendelse

STATIONEN, 21. DECEMBER OM AFTENEN

Meldingen om ligene er indlÃÆ'Ã'¸bet til stationen, hvor flere betjente tager Gacy i forhÃÆ'Ã'¸r.

ââ'"Okay, din skiderik, spillet er ude. Vi har fundet lig i dit husââ'¬, siger kriminalbetjent David Hachmeister. Gacy svarer ikke. Han er tavs en rum tid, men sÃÆ'Ã'Â¥ begynder han endelig at tale. Han siger, at han godt vidste, det hele ville ende. Det havde vÃÆ'Ã'¦ret klart for ham, siden han talte med sine advokater. ââ'¬Har I vÃÆ'Ã'¦ret i krybekÃÆ'Ã'¦lderen?ââ'¬ spÃÆ'Ã'¸rger han stille. En af politifolkene nikker: ââ'"Hvor mange lig er der i den kÃÆ'Ã'¦lder?ââ'¬ ââ'"Jeg er ikke sikker. 25-30 stykkerââ'¬, svarer Gacy. ââ'"Og drengen fra apoteket? Er han der?ââ'¬Ã¢â'"Nej, det er han ikkeââ'¬, svarer Gacy. SÃÆ'Ã'Â¥ tilfÃÆ'Ã'¸jer han: ââ'"Jeg vil gerne gÃÆ'Ã'¸re rent bordââ'¬. Derefter kommertilstÃÆ'Ã'Â¥elserne snublende over hinanden. Gacy taler og taler. Det hele begyndte i 1974. Siden havde han stranguleret over 30 unge mÃÆ'Ã'¦nd, primÃÆ'Ã'¦rt trÃÆ'Ã'¦kkerdrenge. Gacy forklarer, at han er udstyret med flere personligheder. En af dem er ballonklovnen ââ'"Pogoââ'¬, en anden er politimanden ââ'"Jackââ'¬, som jager unge mÃÆ'Ã'¦nd i Chicagos nattestille gader. Jack bryder sig ikke om homoseksuelle og slÃÆ'Ã'Â¥r dem nogle gange ihjel.ââ'"Hvorfor?ââ'¬ spÃÆ'Ã'¸rger betjentene. ââ'"Fordi disse drenge solgte sig selv for 20 dollar. De drÃÆ'Ã'¦bte sig selvââ'¬. ââ'"Hvordan kunne disse drenge kvÃÆ'Ã'¦le sig selv?ââ'¬ ââ'"Ved det, de gjorde. De lagde rebet om deres egen halsââ'¬, siger Gacy. Robert Piest havde vÃÆ'Ã'¦ret en undtagelse. Gacy varfaldet i fristelse og havde afveget fra sin sÃÆ'Ã'¦dvanlige fremgangsmÃÆ'Ã'Â¥- de, da den kÃÆ'Ã'¸nne unge mand henvendte sig til ham for at spÃÆ'Ã'¸rge om et feriejob. De havde sat sig ind i Gacys bil og var kÃÆ'Ã'¸rt ud til hans hus. Robert havdevÃÆ'Ã'¦ret uvidende om det egentlige formÃÆ'Ã'Â¥l til det sidste. Gacy havde trukket hans bukser ned og forsÃÆ'Ã'¸gt at give ham et blowjob, men Robert havde reageret ved at begynde at grÃÆ'Ã'¦de, og i frustration havde Gacy kvalt ham. Derefter havde han lagt Robert i sin seng og sovet med ham om natten. ââ'"Havde du sex med Robert, efter han var dÃÆ'Ã'¸d?ââ'¬ spÃÆ'Ã'¸rger en politimand. ââ'"Jeg havde ikke ââ'¬" men ââ'"Jackââ'¬ havde mÃÆ'Ã'Â¥skeââ'¬, svarer Gacy og fortÃÆ'Ã'¦ller, at Robert stadig lÃÆ'Ã'Â¥ i hans seng, da Kozenczak og hansfolk havde vÃÆ'Ã'¦ret pÃÆ'Ã'Â¥besÃÆ'Ã'¸g den fÃÆ'Ã'¸lgende aften. SÃÆ'Ã'Â¥ snart Gacy havde ment, at politiet var vÃÆ'Ã'¦k, havde han pakket liget ind og lÃÆ'Ã'¦sset det i en af sine biler. I hÃÆ'Ã'¸j fart var han kÃÆ'Ã'¸rt til en motorvejsbro over Des Plainesfloden, hvor han tidligere havde dumpet lig i vandet. Robert var rÃÆ'Ã'¸get samme vej. PÃÆ'Ã'Â¥ tilbageturen havde Gacy mistet herredÃÆ'Ã'¸mmet over sin bil og var endt i grÃÆ'Ã'¸ften, hvor han sad fast og mÃÆ'Ã'Â¥tte vente flere timer pÃÆ'Ã'Â¥ en kranbil. Det var derfor, han fÃÆ'Ã'¸rst havde henvendt sig pÃÆ'Ã'Â¥ stationen kl. 3.20. ForhÃÆ'Ã'¸ret fortsÃÆ'Ã'¦tter i timevis. Det meste af tiden er Gacysstemme den eneste lyd, som hÃÆ'Ã'¸res. Kun lejlighedsvist bliver hans kvÃÆ'Ã'¦rnende strÃÆ'Ã'¸m af tilstÃÆ'Ã'Â¥elser afbrudt afspÃÆ'Ã'¸rgsmÃÆ'Ã'Â¥l fra politifolkene. ââ'"Hvor mange mennesker har du drÃÆ'Ã'¦bt?, John?ââ'¬. Gacy svarer, at han ikke ved det. Han er for lÃÆ'Ã'¦ngst hold op med at tÃÆ'Ã'¦lle. ââ'"Det kan vÃÆ'Ã'¦re 35, det kan vÃÆ'Ã'¦re 45ââ'¬. NÃÆ'Ã'Â¥r politiet nÃÆ'Ã'¦vner navne pÃÆ'Ã'Â¥ forsvundne personer, ryster Gacy pÃÆ'Ã'Â¥ hovedet. Gacy fortÃÆ'Ã'¦ller, at han har haft omkring 1.500 homo-erotiske forhold indenfor desidste fem ÃÆ'Ã'Â¥r. Det er da klart, at han ikke kan huske alle navnene. Tallet 1.500 fÃÆ'Ã'Â¥r politifolkene til at udveksle blikke. Gacy ser det og skynder sig at tilfÃÆ'Ã'¸je, at han ikke er homoseksuel, men tvÃÆ'Ã'¦rtimod er skrÃÆ'Ã'¦kslagen for at blive det. For at understrege sin pointe tilfÃÆ'Ã'¸jer han: ââ'"En mand er en mand. Og hvis han ikke kan lidepiger, sÃÆ'Ã'Â¥ er der jo noget galt med hamââ'¬.

Politiet fandt 27 lig i Gacys kÃÆ'Ã'¦lder og to begravet i indkÃÆ'Ã'¸rslen og under garagegulvet. Robets Piests lig dukkede fÃÆ'Ã'¸rst op i 1979 i Des Plaines-floden. I retten forsÃÆ'Ã'¸gte Gacys forsvar at fÃÆ'Ã'Â¥ ham erklÃÆ'Ã'¦ret sindssyg, men forgÃÆ'Ã'¦ves. 12. marts 1980 blev han dÃÆ'Ã'¸mt til dÃÆ'Ã'¸den.

ANNONCE
Del
Om forfatteren
M! M!

Følg på:
Facebook
Instagram

Vil du blogge hos os?

Seneste nyt