Hunde i film-kostumer
Rigtige filmtosser er... ja, de er tossede. Se bare på de 14 hunde i udklædning, vi har fundet
The silence of the lambs (1991)
Det vidste du måske ikke om filmen:
Gene Hackman havde oprindeligt købt rettighederne til at filmatisere Thomas Harris' bog fra 1988 The Silence of the Lambs. Han ville selv instruere filmen og spille rollen som enten Hannibal Lecter eller Jack Crawford, men han trak sig, fordi han efter sin rolle i Mississippi Burning (1988) ikke ville påtage sig flere voldelige roller lige med det samme.
Sleepy Hollow (1999)
Det vidste du måske ikke om filmen:
Instruktøren Tim Burton er så glad for Johnny Depp, at han har brugt ham i 7 film. Det er Edward Scissorhands (1990), Ed Wood (1994), Sleepy Hollow (1999), Charlie and the Chocolate Factory (2005), Corpse Bride (2005), Sweeney Todd (2007) og Alice in Wonderland (2010). De to er desuden lige på trapperne med filmen Dark Shadows.
Bride of Frankenstein (1935)
Det vidste du måske ikke om filmen:
Da filmen udkom, lovede traileren, at publikum ville opleve et helt livs lykke på 2 timer. Filmen varer dog kun 75 minutter.
Hulk (2003)
Det vidste du måske ikke om filmen:
Nu har vi valgt at referere til filmen fra 2003, der er instrueret af Ang Lee med Eric Bana som den iltre grønne mand, men vi kunne lige så godt have taget The Incredible Hulk fra 2008 med Edward Norton. Hvis du alligevel kun skal se én af filmene, skal du hopper på 2003-versionen. Den er bedst.
The Lion King (1994)
Det vidste du måske ikke om filmen:
James Earl Jones og Madge Sinclair, der lægger stemmer til Simbas forældre, Mufasa og Sarabi, spillede også sammen i filmen Coming to America fra 1988. Her optræder de som Eddie Murphys afrikanske forældre.
Teenage Mutant Ninja Turtles (1990)
Det vidste du måske ikke om filmen:
De grønne skildpadder var vildt populære. Filmen indtjente 135 millioner amerikanske dollars, hvilket er 10 gange mere, end den kostede at lave. Hunden er iøvrigt klædt ud som Leonardo, som vi kan se på det blå bind om øjnene.
Star Wars Episode V: The Empire Strikes Back (1980)
Det vidste du måske ikke om filmen:
Scenen hvor Luke Skywalker bruger Kraften til at få fat i sit lyssværd er skabt ved at optage, at han kaster sværdet, og derefter spille klippet baglæns.
Tron (1982)
Det vidste du måske ikke om filmen:
Jeff Bridges havde en lidt for stor bule i skridtet på sin tætsiddende dragt, så han brugte et specielt bælte til at dæmpe sin manddom.
The Mask of Zorro (1998)
Det vidste du måske ikke om filmen:
Karakteren Zorro er inspireret af den mexicanske lovløse Joaquin Murrieta, der levede fra 1829 til 1853.
Star Trek (2009)
Det vidste du måske ikke om filmen:
Jow jow, Star Trek var en tv-serie, men der er også lavet flere film - og vi har valgt den fra 2009. Filmen er instrueret af J.J. Abrams, der også stod bag succes-serierne Lost og Fringe.
Pirates of the Caribbean: The Curse of the Black Pearl (2003)
Det vidste du måske ikke om filmen:
Fladbrystede Keira Knightley ser ud til at have fået en brystoperation til filmene, men det er faktisk en illusion, der skyldes kreative sminkører. De har nemlig malet hendes bryster større.
Harry Potter and the Sorcerer´s Stone (2001)
Det vidste du måske ikke om filmen:
Den første film i Harry Potter-universet blev nomineret til 3 Oscars uden dog at vinde. Det var Best Music, Best Costume Design og Best Music, Original Score. Ikke ligefrem de mest eftertragtede statuetter.
Star Wars Episode IV (1977)
Det vidste du måske ikke om filmen:
Da George Lucas gik i gang med at kreere Star Wars-universet, var Darth Vader den første figur der blev skabt.
Star Wars Episode V: The Empire Strikes Back (1980)
Det vidste du måske ikke om filmen:
Yodas udseende skulle efter sigende være inspireret af Albert Einstein - især øjnene.