Hvad får man, hvis man krydser en Lada med en Dacia?
Det lyder som setuppet til en lidt for sjov bedstefar-joke, men den er god nok: Dacia og Lada har i dag afsløret et stærkere samarbejde og en ambitiøs fem års strategi.
Det er ganske seriøst for Groupe Renault, der står bag mærkerne: Med salg i 44 lande og indtil nu syv mio. solgte biler, er Dacia en ubetinget succes for Groupe Renault.
Det nye samarbejde fra de to mærker vil benytte en fælles platform, CMF-B, og det har affødt en ny konceptbil: Dacia Bigster.
Bigster er Dacias første skridt ind i C-SUV-segmentet. Det er en 4.6 meter lang SUV, der ses som Dacias fremtidige spydspids - med motorprogrammer i både el- og hybridvarianter.
Dacia Bigster
Dacia Bigster
Dacia Bigster