Magasinet M!

Hvad sker der, når filmfolk nægter at modtage deres Oscar?

Tre eksempler på legendariske øjeblikke, hvor folk har nægtet deres trofæ.

Denne weekend rammer årets helt store show for filmfolk og fans over hele kloden - nemlig årets Oscar-uddeling. 

Men mens showet er en prestigefyldt aften for mange, så er der ofte nogle elementer i forbindelsen med filmindustrien, som påvirker aftenens forløb. For nyligt blev showet kritiseret for ikke at have nogen sorte mennesker i nomineringerne, mens #MeToo også har påvirket kvinder til at bære sorte kjoler til diverse shows.

Hvordan årets show kommer til at folde sig ud, bliver ganske spændende at se!

Men hvad sker der egentlig, hvis kunstnerne ikke vil anerkendes? Hvis de ikke vil modtage deres pris?

Well, selvom det er lidt af et statement, så sker der faktisk ikke det store.

De bliver stadig kategoriseret og verificeret som den officielle vinder af deres kategori - og filmfolk har rig mulighed for at sende statuetten retur. 

Men de forbliver en vinder, uanset. 

Her er tre legendariske eksempler på kunstnere, som ikke ville modtage deres award:

ANNONCE

Marlon Brando (Oscar-uddelingen i 1973)

Marlon Brando som den famøse Don Corleone i The Godfather (1972) er ofte betegnet som en af de største præstationer og mest ikoniske roller nogensinde. Og blev som fortjent belønnet med statuetten for bedste mandlige hovedrolle. 

Men mere berømt var øjeblikket - han var nemlig ikke til stede til showet. På hans plads sad en Apache-kvinde kaldet Sacheen Littlefeather - som 'modtog' prisen for ham. Modtog i den forstand, at hun trådte på scenen for at afvise den på hans vegne. Han brugte dette stunt til at protestere mod regeringens behandling af indfødte Indianere i Wounded Knee, South Dakota. 

“He very regretfully cannot accept this very generous award, and the reasons for this being are the treatment of American Indians today by the film industry … and on television in movie reruns, and also with recent happenings at Wounded Knee.”

ANNONCE

George C. Scott (Oscar-uddelingen i 1971)

Den famøse skuespiller havde længe forinden showet i 1971 ytret, at hvis han blev nomineret til en award, ville han boykotte showet helt. Det var af den principielle årsag, at han ikke brød sig om, hvordan skuespillere blev sat op mod hinanden i en sådan udstillingskonkurrence. Efter flere nomineringer fra bl.a. Anatomy of a Murder i 1959 og The Hustler i 1961 vandt han i 1971 en Oscar for sin rolle som general Patton i filmen 'Patton' - og ja, du gættede rigtigt. Han var der ikke til at tage imod prisen! 

ANNONCE
Hvad sker der, når filmfolk nægter at modtage deres Oscar?

Dudley Nichols (Oscar-uddelingen i 1935)

Nichols var en manuskriptforfatter og desuden den første til at afvise en Oscar-statuette. Det skyldtes, at han ikke kunne arbejde med, at Akademiet ikke ville acceptere fagforeninger i branchen såsom Screen Actor's Guild. Han vandt bedste manuskript for filmen The Informant i 1935, men boykottede eventet og blev berømt for at sende statuetten tilbage hele to gange. Heldigvis blev fagforeninger en mulighed i 1938 og Nichols accepterede endelig sin Oscar. 

ANNONCE
Hvad sker der, når filmfolk nægter at modtage deres Oscar?
Del

Seneste nyt

Annonce