Magasinet M!

Hvem et bedst til at stable halmballer? Farming Simulator er klar med ny multiplayer disciplin!

Opvarmning til Farming Simulator League, der har 200.000 euro på højkant

Farming er en seriøs bedrift - og det gælder også når det kommer til den virtuelle type: Fænomenet Farming Simulator kører ufortrødent på med deres professionelle E-sport liga, og som en optakt til den kommende sæson, er Farming Sim 22 blevet opgraderet med nye, krævende discipliner! 

De nye tilføjelser til multiplayeren, tillader op til seks "farmere" at dyste i halmballestabling (Bale Stacking Mode) og en ny Arena Mode. 

De nye game-modes er selvfølgelig gratis med opgradering 1.10.

ANNONCE
Se Arena Mode traileren her:

Den holdbaserede Arena Mode er hentet ind fra FSL (Farming Simulator League) hvor hold på tre spillere dyster mod hinanden i discipliner som kornhøstning, ballepresning og levering til laden. 

For at skabe et ekstra twist til konkurrencen, gør Arena Mode også brug af tilfældige power-ups, der gør det muligt at ændre strategi undervejs. 


FSL: Sæson 5 starter snart 

De nyligt introducerede multiplayer modes bliver en integreret del af den kommende sæson 5 af den professionelle Farming Simulator League, der kickstartes den 1. og 2. Juli 2023 under FarmCon 23 i Tyskland. 

Farming Simulator League har en samlet kontant præmiepulje på 200.000 euro. 

Farming Simulator 22 er tilgængelig på PC, Mac, Playstation 4 og 5, Xbox Series X|S - og Xbox One.

ANNONCE
Del

Seneste nyt