Motor

Hver femte dansker er generet af støj fra motorcykler

40 procent oplever støjen som et problem i hjemmet

Hver femte dansker er generet af støj fra motorcykler
Arkivfoto
M!
Af M! I dag kl. 16:51

Foråret er kommet, og landets motorcyklister er igen klar til at tage hul på sæsonen. Men mens glæden er stor blandt motorcykelejere, er det ikke alle danskere, der er lige begejstrede. En ny undersøgelse fra YouGov for Gjensidige viser, at hver femte dansker oplever støj fra motorcykler som et problem – og 40 procent føler sig generet af motorcykelstøj i deres hjem.

Motorcykelstøj er et problem for mange

Ifølge undersøgelsen oplever 21 procent af danskerne generelt, at støj fra motorcykler er et problem. Samtidig svarer 43 procent, at de på et eller andet tidspunkt har følt sig generet af motorcykelstøj i hjemmet – heraf 5 procent dagligt og 11 procent ugentligt.

McLaren søger nye kørere – er du klar til udfordringen?

Læs også: McLaren søger nye kørere – er du klar til udfordringen?

Mangel på kontrol bidrager til problemet

Modsat biler er motorcykler ikke underlagt de samme krav til syn. Kontrollen af motorcykler foregår i stedet via stikprøver ved såkaldte vejsidesyn, hvor Færdselsstyrelsen undersøger motorcykler i trafikken.

Ifølge tal fra Færdselsstyrelsen, som Gjensidige har fået adgang til, viser det sig, at der bliver fundet fejl i støjudledningen på mellem 5 og 10 procent af de kontrollerede motorcykler.

“Det handler grundlæggende om at tage hensyn. Der er selvfølgelig motorcykler, der naturligt larmer meget, men langt størstedelen af danske motorcyklister er enormt respektfulde omkring deres ageren i trafikken. For nogen vil det også være muligt at tænke over, hvor meget man gasser op ved lyskryds og gearskift, hvilket kan larme enormt meget særligt i byerne,” siger Lene Rasmussen.

Motorcyklister opfordres til at tage hensyn

Motorcykelsæsonen er netop begyndt, og det betyder, at tusindvis af motorcykler igen vil fylde på de danske veje. Lene Rasmussen håber, at undersøgelsen kan få motorcyklisterne til at tænke over deres kørsel og tage hensyn til omgivelserne:

“Vi håber, at motorcyklisterne tager det her til efterretning og tænker over, hvordan de agerer i trafikken. Selv små ændringer – som at lade være med at gasse unødvendigt op – kan gøre en stor forskel,” siger hun.

Undersøgelsen er gennemført af YouGov for Gjensidige blandt 1.020 repræsentativt udvalgte danskere

Kevin Magnussen er skuffet

Læs også: Kevin Magnussen er skuffet

Jysk by forvandles til racerbane: Nu fjernes de permanente helleanlæg

Læs også: Jysk by forvandles til racerbane: Nu fjernes de permanente helleanlæg