Hvor mange penge er der egentlig i E-Sport?
E-sport bliver stadigt mere populært, men hvor mange penge er der egentlig i de forskellige spil?
Der er ingen tvivl om at gaming er enormt. Og i løbet af de seneste to år, er det også blevet åbenlyst for alle, at der er enormt mange penge i e-sport.
Der pumpes kæmpe summer af penge i teams, sponsorater og maskineriet omkring e-sport er eksploderet. Spillerne er gået fra at være anset som nørder, til at blive hyldet som atleter, og det er en kurs der ikke ændres lige med det samme. Men glem nu for en stund alt hypen. Det kan godt få det hele til at virke for overvældende.
Hvilket spil, skal man kaste sig over, hvis man vil være med hvor pengene er? Det åbenlyse svar er: Det du er bedst til. Men har man talentet og evnerne til det, er det måske værd at kigge på, hvor der er flest penge at hente.
På sitet Esportsearnings, findes opgørelser for præmiesummer på tværs af spil, gamere, teams, lande og meget mere. Alle tallene er opgjort på baggrund af præmiesummer, tilgængelig fra offentligt tilgængelig turneringsinformationer.
Danmark er en af verdens bedst indtjenende e-sports nationer.
I samme ombæring kan vi også se på den samlede indtjening af de forskellige spilleres nationalitet. Når disse opsummeres, står Danmark på en skarp 5. plads.