Magasinet M!

Hvordan 2 kopper kaffe om dagen forbedrer dit sexliv

I Danmark elsker vi kaffe. Og det er der mange gode grunde til: Koffeinen kvikker os op om morgenen og smager godt foran fjernsynet om aftenen. Men kaffe har mange andre gode egenskaber, som blandt andet gavner dig hjemme i soveværelset! Vidste du for eksempel, at kaffe øger kvinders sexlyst? Eller at kaffe hjælper på din virilitet? Her kan du læse om de bedste vidundervirkninger, der gemmer sig i kaffen – og husk nu kaffen næste gang du skal på date!  

Hvis du som mand drikker bare to kopper kaffe om dagen, kan det forbedre dit sexliv markant, viser studier. Kaffe nedsætter risikoen for impotens, og kan give øget lyst, da koffeinen i to kopper kaffe (hvilket er den ideelle mængde) sætter gang i kemiske reaktioner i kroppen, får dig til at slappe af og øger blodgennemstrømningen i hele kroppen – og altså ud i samtlige lemmer!  

Kvinder + kaffe = Du får mere end bare hendes nummer

Hvis du er på date med en sød pige, som du gerne vil lære lidt bedre at kende hjemme fra soveværelset, er det også en god idé at servere kaffe for hende. Studier har nemlig vist, at kaffe stimulerer den del af hjernen hos kvinder, der styrer sexlysten. Og så vil kvinder gerne imponeres med smagfuld, god kaffe lavet af kvalitetsbønner. Så hvis du kun har nescafe stående hjemme på hylden og en overkalket elkoger, er det på tide du mander dig op og investerer i en ordentlig kaffemaskine eller espressomaskine - og grinder dine egne kaffebønner! Der findes i dag et væld af fede espressomaskiner og kaffemaskiner og i alle prisklasser, så der er ingen undskyldning for ikke at steppe dit kaffe-game op og imponere damerne med den bedste kaffe. Vi lover dig, at du nok skal få valuta for pengene. 

Kaffe, og andre koffeinrige produkter, er almen anvendt i træningsverdenen som produkter der får dig til at præstere bedre. Det påvirker især din udholdenhed og denne fordel kan du – med fordel – tage med ind i soveværelset. Så drik en espresso inden du hopper under lagnerne med kæresten og se hvordan koffeinen arbejder til din fordel. 

Kaffe gør dig glad 

Modsat andre drikke, der indeholder koffein, tyder studier på, at kaffedrikkere er gladere end dem, der aldrig drikker kaffe. Modsat andre koffeindrikke, der kan få en til at føle sig deprimeret, får kaffe dig til at føle dig opløftet. Så du kan med god samvittighed tænde for kaffemaskinen, når du står ud af sengen om morgenen, for kaffe er en god start på dagen – så længe man ikke drikker for meget af den. Som alt andet der er godt i livet, bliver det usundt, når man indtager for meget af det. Hvad enten det er øl, Kims chips, stegt flæsk eller kaffe. Forskning peger på, at den gyldne mængde er to kopper af de mørke bønner dagligt. 

Flere skoldhede facts

Vidste du, at man faktisk godt kan få en overdosis kaffe? Men altså, der skal virkelig meget til. Drikker man 80-100 kopper kaffe hurtigt efter hinanden, putter man sig selv i livsfare. Her kan du læse flere skoldhede facts om kaffen.  

ANNONCE
Del

Seneste nyt