Underholdning

Hvorfor har mænd brystvorter?

Ny bog besvarer alle de spørgsmål, du ikke selv har været fuld nok til at stille

Hvorfor har mænd brystvorter?
M!
Af M! 22. august 2005
2999062 63

Af: Martin Finnedal

 

Skal du suge giften ud, hvis du er blevet bidt af en slange? Hvorfor giver bønner luft i maven? Og ikke mindst: Hvorfor fanden har vi mænd brystvorter?

 

Svarene på disse og mange flere spørgsmål finder du i en ny bog, ?Why Do Men Have Nipples? ? Hundreds of Questions You?d Only Ask A Doctor After Your Third Martini?.

Bogen er kommet til verden, fordi den ene forfatter, Bill Goldberg, er læge og i den egenskab igen og igen blev stillet de samme spørgsmål når han gik til fester, cocktailparties osv. De mest ?populære? spørgsmål (og selvfølgelig svarene) er med i bogen.

Her er et udpluk:
Hvorfor klaprer vores tænder, når vi fryser?
Svar: For at generere varme.

Kan du blive syg af at bruge offentlige toiletter?:
Svar: Ja, men et gennemsnitligt kontorskrivebord rummer 400 gange flere sygdomsfremkaldende bakterier.

Hvorfor giver bønner luft i maven?
Svar: De indeholder en stor mængde sukkertyper, som kroppen har svært ved at nedbryde og derfor må producere usædvanligt mange bakterier. Resultatet er luft i maven.

Hvad angår slangebiddet skal man være mere end almindeligt stor westernfan for at begynde at snitte i og suge af sig selv. Det kan nemlig give infektioner. I stedet skal du vaske såret med vand og sæbe, holde armen i en lavere højde end hjertet og så i øvrigt søge læge i en helvedes fart.

Og til 48.000 kroner spørgsmålet: Hvorfor har mænd brystvorter?
Svar: I de første fire uger af graviditeten udvikles fosteret ens, hvad enten det skal blive til en dreng eller en pige. Og det er i den periode, brystvorterne ?kommer på?. Først i 6. uge begynder kønshormonerne at arbejde på alt det, der bliver til den store forskel.

Og så er det for sent at gøre noget ved vorterne.

Køb bogen her

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Underholdning

Se flere artikler