Magasinet M!

I er gode til at huske kondomet når pigen er grim

En ny undersøgelse fastslår, at mænd bedst husker at trække latexskjoldet ned over lillemanden, hvis pigen, de er sammen med, er knap så lækker.

I er gode til at huske kondomet når pigen er grim

Flotte mennesker får flotte børn. Ofte, i hvert fald. Og det skinner igennem, når det kommer til mænd og kondomer. For en ny undersøgelse publiceret i tidsskriftet BMJ Open fastslår nemlig, at mænd er bedst til at huske kondomet, hvis pigen ikke er specielt pæn.

Det skrive arstechnica.com ifølge Videnskab.dk.

I et studie har en gruppe forskere undersøgt 51 heteroseksuelle mænd i alderen 18-69 år og deres kondomvaner. Og det viste, at jo pænere kvinden, som de var sammen med, var, jo mindre gik de op i at bruge kondom under den seksuelle akt. En ting, der også gjaldt, hvis kvinden havde større risiko for at have en kønssygdom.

Først skulle deltagerne svare på en række spørgsmål angående deres erfaringer med sex. Gennemsnittet for den seksuelle debut var 18 år, og deltagerne havde gennemsnitligt haft sex med i alt ni kvinder.

Herefter skulle de ud fra 20 billeder af 20 forskellige kvinder svare på, hvor tilbøjelige de var til at ville have sex med kvinden, og hvad sandsynligheden var for, at de ville bruge kondom under sex med den pågældende kvinde. Til sidst skulle de svare på, hvor sandsynligt det var, at kvinden havde en kønssygdom set fra ens eget synspunkt.

Og ifølge Videnskab.dk var resultatet altså derefter. For jo pænere kvinden var, jo mere interesserede var mændene i at dyrke ubeskyttet sex.

Sandsynligheden for, at kvinden havde en kønssygdom - ifølge mændene - hang dog ikke sammen med, hvor lækker, de mente, kvinden var. Faktisk var flere af mændene mere tiltrukket af de kvinder, de troede, var i risikozonen for at have en kønssygdom.

Men hvad kan man så bruge det til? Jo, forskerne mener, at resultaterne af studiet skal inddrages i skolers seksualundervisning og i andre initiativer for at fremme mænds brug af kondomer.

ANNONCE
Del

Seneste nyt