Magasinet M!

Idiot hopper ud fra gigantisk vandfald - og det går selvfølgelig helt galt

Hint: Han dør ikke, men det er fandeme tæt på.

Idiot hopper ud fra gigantisk vandfald - og det går selvfølgelig helt galt

Hvad ville du lave, hvis du skulle til Hawaii i morgen? Sikkert drikke masser af Blue Hawaii-drinks og danse tæt med øernes hula-hula-piger. Men det ville Shiloh Shahan, en 21-årig mand fra Californien, i den grad ikke.

Han tog - tilbage i starten af september - sammen med sine venner ud til det mægtige og berømte Wailua-vandfald på den hawaiianske ø Kauai, hvor han var på ferie. Og efter at have nået toppen besluttede Shahan sig for, at det ville være en god idé at hoppe ud derfra, skriver sitet Mashable. Han reflekterede først lidt over livet, hvorefter han tog sig mod til sit hop - alt i mens hans venner filmede det.

- Jeg besluttede mig for, at jeg ville hoppe ud derfra, siger Shahan til avisen San Luis Obispo Tribune og fortsætter:

- Det var et meget afgørende øjeblik i mit liv. Alt ændrede sig, og det føltes som det rigtige at gøre.

Selvfølgelig gik det galt. Shahan blev slået bevidstløs af faldet, men blev reddet af to turister for foden af vandfaldet.

I klippet kan du se Shanan flyde rundt i vandet, mens de to turister fra land svømmer ud og redder ham.

- Jeg vil virkelig gerne takke dem for at bringe mig i sikkerhed. Hvis de ikke havde været der, ville jeg højst sandsynligt ikke have overlevet, siger Shanan.

De to turister, der reddede Shanan, var David McGrath og hans datter Sharene. McGrath fortæller til avisen The Garden Island, at han og datteren, der har arbejdet som livredder, fik trukket Shanan op fra vandet og dækket ham til med håndklæder, indtil hjælpen ankom.

- Den mand undgik døden med nød og næppe, siger McGrath, der ligeledes fik hændelsen på video, som du kan se herunder.

ANNONCE

Ifølge San Luis Obispo Tribune pådrog Shanan sig en hjernerystelse, ligesom han fik revet et par muskler over i sin ryg og sit bryst.

Da politi og redningsfolk nåede frem, spurgte en politimand, om Shanan havde forsøgt at begå selvmord.

- Nej, sagde jeg. Det var et kald. Politimanden spurgte mig, om det var et eller andet spirituelt. Jeg svarede ja og fortalte, at det ikke var meningen, jeg ville være respektløs, siger Shanan, som efterfølgende nægtede at modtage behandling og gik fra stedet.

Hvor højt vandfaldet egentlig er, hersker der stor diskussion om. Nogle hjemmesider skriver, at det er 24 meter højt, mens andre siger 53 meter. At dømme ud fra videoen hælder vi til det sidste.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce