Magasinet M!

Indbrudstyv i restaurant glemmer tiden: Anholdt efter at have ædt og drukket i 4 dage

Når man rammer jackpot!

Hvis man er tyv, så er tiden en meget vigtig faktor - ind og ud hurtigst muligt.

Men sådan var det ikke ligefrem for en 42-årig mand i USA, som havde udset sig en af de utallige lukkede restauranter i Corona-krisen.

Han blev fundet sovende på gulvet af en restaurant i Connecticut i tirsdags, hvor han havde en flaske rom i hånden.

Det viste sig dog, at tirsdagen langt fra var selve dagen, hvor indbruddet fandt sted. 

Politiet blev kaldt ud til et 'røveri i aktion', men opdagede, at det havde været et længere projekt via optagelserne fra overvågningskameraet.

Det viser sig faktisk, at han brød ind i restauranten om lørdagen, hvilket betød, at han brugte FIRE dage på at hygge sig med restaurantens mad, spiritus og øl. 

Foruden sit eget indtag, så fik han også smuglet et par flasker god sprut ud af huset i dagene. 

Han blev arresteret efter ejerens rutinetjek på den lukkede restaurant, og estimerede et tab af mad og drikkevarer til flere tusinde dollars. Inklusiv et estimat af 70 manglende flasker spiritus!

Vi ved ikke helt, om vi skal grine eller græde - men når han skal for retten, så kalder vi dips på rettighederne til filmatiseringen af hans fire dage i druk og ædegilde!

ANNONCE
Indbrudstyv i restaurant glemmer tiden: Anholdt efter at have ædt og drukket i 4 dage
Del

Seneste nyt

Annonce