Viralt
Influencer bryder sammen efter sin første 9 til 17-vagt: “Hvornår skal jeg leve?”
Vi kender alle følelsen af at ramme virkeligheden efter studietiden, men for TikTok-influenceren Brielle blev mødet med det klassiske arbejdsmarked en regulær eksistentiel krise. I en video, der nu er gået verden rundt, bryder hun sammen i tårer over en helt almindelig 40-timers arbejdsuge.
Vi kender alle følelsen af at ramme virkeligheden efter studietiden, men for TikTok-influenceren Brielle blev mødet med det klassiske arbejdsmarked en regulær eksistentiel krise.
I en video, der er gået verden rundt, bryder hun sammen i tårer over en helt almindelig 40-timers arbejdsuge.
Det er det store spring. Fra sildige forelæsninger og kollegiefester til at stemple ind hver dag klokken 9.
Brielle delte sin frustration i en video med teksten: “Hvordan har man tid til et liv, når man arbejder 9-17?”
”Hele min dag er væk”
Brielle forklarede i videoen, at det ikke nødvendigvis var selve jobbet, der var problemet, men livsstilen.
Med transport til og fra storbyen var hun hjemmefra klokken 07:30 og landede først i sin lejlighed igen klokken 18:15, træt, svedig og uden overskud.
“Jeg har kun tid til at gå i bad, spise aftensmad og sove,” hulkede hun i videoen.
“Hvis det var remote, ville jeg være hjemme klokken fem, og alt ville være fint. Men transporten tager en evighed, og jeg har ikke råd til at bo tættere på.”
Forkælet eller fornuftig?
Kommentarfeltet eksploderede hurtigt i to lejre:
“Den 40-timers arbejdsuge er forældet. Dine følelser er 100% valide. Vi har brug for 4-dages uger!”
“Velkommen til de voksnes rækker, skat,” lød en af de mere flabede kommentarer. En anden tilføjede: “Jeg arbejder fra 4 morgen til 19 aften og når stadig både træning og madlavning. Tag dig sammen.”
Læs også: