Magasinet M!

Ingen kære betjent: 7 politimænd fortæller hvad der skete da de stoppede andre betjente

Der er kontant afregning, når politibetjente stopper andre politibetjente, fordi de ikke kan overholde loven. Hør syv politibetjente fortælle, hvad de gjorde, da de stoppede andre betjente.

Ingen kære betjent: 7 politimænd fortæller hvad der skete da de stoppede andre betjente

Hvis man tror, at alle politbetjente er nogle korrupte karle, der dækker over hinandens små ulovligheder og løgne i hverdagen, kan man tro om igen. For sådan er alle betjente langt fra.

Nej. Nogle af dem håndhæver rent faktisk loven for alle i samfundet. Også for dem, der selv har til opgave at håndhæve dem. De andre betjente. På Reddit har vi fundet syv bad ass-betjente, som fortæller, hvad der skete, da de stoppede andre betjente, som var i færd med deres ulovligheder.

Lad det være sagt med det samme. Der er ingen kære betjent. Fyrene her langer både bøder ud og foretager anholdelser af andre betjente.

Læs om episoderne herunder:

chris1096:
"Jeg var nødt til at anholde en politimand og hans kone fra en nabo-politikreds, fordi de havde begået vold mod hinanden. De havde begge skader, og de beskyldte begge hinanden for at være den, der angreb først. Men jeg havde ikke nogen vidner, så jeg anholdt dem begge. Politibetjenten var lige kommet hjem fra arbejde og var stadig i uniform, da jeg satte ham ind på bagsædet af min bil. Jeg ringede til hans chef, som så kontaktede min station. Han endte med at blive suspenderet."

Daxos157:
"Den første spritkørsels-anholdelse, jeg foretog, var af en politibetjent fra en nabo-politikreds. Allerede inden jeg kom hen til hans bil, holdt han sit skilt frem og informerede mig om, at han var betjent. Det var meget tydeligt, at han havde drukket for meget. Hans promille var halvanden eller to, hvis ikke jeg husker meget galt. Han fortalte mig konstant, at han var politimand, og han sagde til mig, at 'det ikke var cool gjort af mig'. Han sagde senere sit job op."

Ice BountyHunter:
"Jeg sendte en kvindelig betjent i fængsel, fordi hun havde gennembanket sit eget barn sidste år. Jeg behandlede hende som enhver anden mistænkt. Jeg havde aldrig mødt hende før, så jeg tænkte ikke rigtig over det. Det var dog lidt akavet, da jeg skulle tage pistolerne fra hende i hjemmet. Jeg har også anholdt en fængselsbetjent, som lod sin kæreste sælge stoffer fra hendes eget hus, hvor der boede børn på under fem år. Det havde jeg det ikke skidt med."

squizziphish:
"Jeg holdt engang en overbetjent fra en nabo-politikreds ind til siden, fordi han kørte for stærkt. Han holdt sit skilt ud af vinduet, før jeg overhovedet kom hen til hans truck. Jeg fortalte ham stille og roligt, at han ville få en bøde, fordi han kørte for stærkt i et boligområde ved en skole. Jeg gav ham bøden uden moralprædikenen, men bad ham om at passe på farten. Jeg synes, det gik fint, og jeg hørte aldrig noget for det.

Ni måneder senere ansøgte jeg faktisk om at blive overflyttet til overbetjentens afdeling, og jeg var på vej igennem baggrundstjekket inden ansættelsen. Overbetjenten fandt ud af, at jeg var en kandidat til jobbet, og så begyndte han ellers at tale dårligt om mig derinde. Han fortalte de andre, at jeg var ubehøvlet, uprofessionel og alt sådan noget.

Det næste, der skete, var, at hans chef kom forbi for at se videoen af det stop, jeg lavede af betjenten, og det samme gjorde den betjent, som lavede et baggrundstjek på mig.

Chefen for den afdeling, jeg arbejdede for, var sur og opførte sig som en baby over episoden. Han udstedte et direktiv, som sagde, at man skal citere, når en overbetjent præsenterer sig som sådan, mens han ikke er på arbejde, og så skal man kontakte sin egen chef, så han kan kontakte overbetjentens chef. Det var noget af en shit-storm bare på grund af en simpel fartbøde."

Boner_Champ:
"Jeg er betjent i en lille by. En dag reagerede min kollega og jeg på et kald over radioen vedrørende en sag i et hjem. Det var tilfældigvis ved politiskole-inspektørens hjem, hvor han i alkoholpåvirket tilstand havde smadret sin bil i forsøget på at flygte fra sin golfkølle-svingende kone. Hun smadrede vinduerne i hans bil, efter hun havde fundet ud af, at han havde en elskerinde, som han havde kæftet op om 20 minutter tidligere. Vi anholdt dem begge. Han var en narrøv. Han spurgte mig, "om jeg var klar over, hvem han var"? Og han sagde til mig, at min karriere var færdig. I fængslet ville han ikke høre efter, og til sidst blev han anklaget for at modsætte sig anholdelse."

bluegnatcatcher:
"Jeg stoppede en betjent, som var kørt galt i alkoholpåvirket tilstand. Han havde også sit tjenestevåben på sig. Jeg tilkaldte trafikenheden og inspektøren. Han blev anklaget for begge dele."

Icarus638:
"Jeg standsede engang en bil, gav betjenten en bøde og sendte ham videre. Han var ikke glad, jeg var ligeglad. Det samme som ethvert andet færdselsstop."

ANNONCE
Del

Seneste nyt