Magasinet M!

Instacrush, Ditte: De mener, jeg skal se, hvad universet har givet dem mellem benene

Gensyn med en tidligere Instababe!

Instacrushet er en tidligere M!-babe, som I har været særligt glad for. På den måde sørger vi for, at I får lidt ekstra energi her sidst på ugen og ikke mindst en tidligere M!-babe, som hele dagen kan forkæle jer med sprøde billeder på vores Snapchat, megetmerem, og via Instagram-story, mmm.dk. 

Denne uge præsenterer vi Ditte Slyngborg, som tidligere har været Ugens Instababe. Her fortalte hun bl.a. om, hvorfor hendes familie tit spørger, om hun er til kvinder istedet for mænd. Derudover giver hun et par gode råd til os kære mænd derude. Det kan vi vel alle bruge?

Vi har taget endnu en snak med Ditte, og det skal I selvfølgelig ikke være foruden. Rigtig god læsning - og husk at følge med på vores Instagram og Snapchat hele dagen. 

 
 
 
 
 
 
 
00:01 / 00:01
 
ANNONCE

Instacrush #25: Ditte Slyngborg

Instagram: ditteslyngborg

Nu er det ved at være længe siden, at du sidst var på M!. Hvad er der sket siden da?

Siden sidste gang jeg var på M!, er der sket en del. Sidst vi snakkede sammen, skulle jeg på roadtrip med mine søskende, hvilket har været en fantastisk oplevelse. Hele sommeren har jeg faktisk rejst en hel del, hvilket er noget af det, jeg elsker allermest. Derudover er det blevet fastlagt, at jeg flytter til København i det nye år, hvilket er noget jeg glæder mig utroligt meget til, hvor jeg så også har fået et nyt job. Det hele er vildt spændende og jeg kan slet ikke vente.

Du har endnu ikke mødt den "eneste ene". Hvad søger du i en fyr, og hvordan sparker han benene helt væk under dig?

Der må være noget om snakken. Nej, jeg har endnu ikke mødt "the one and only" og det er egentlig heller ikke noget, jeg som sådan går og søger efter. Jeg har stort set altid bare været mig, og det har jeg det utroligt godt med. Dertil sagt er det mænd, der tiltrækker mig. Altså rigtige mænd. En mand der ved, hvad han vil med sit liv, har styr på det, går op i sig selv og hviler i sig selv - det er noget af det mest sexede, jeg kender til. En mand der ved, hvad han vil have, og går efter det. Hvis vi så skal snakke om udseendet, bliver jeg tiltrukket af mænd, der er højere end mig selv, brede skuldre, gerne nogle store arme og ellers bare et sødt smil og et glimt i øjet. For at kunne sparke benene væk under mig, skal jeg for det første være tiltrukket af ham, og derudover skal han kunne imponere mig - med hvad er jo så op til ham at finde ud af. 

Du har efterhånden mange følgere på Instagram - der må følge en del opmærksomhed med? Og sjove IG beskeder? 

Haha, ja det har I ret i. Opmærksomheden omkring at jeg har fået mange følgere, og at jeg personligt ligger nogle ret letpåklædte billeder ud ind i mellem, svinger fra det ene hjørne af skalaen til det andet. Jeg modtager omkring 5-10 billeder om dagen fra folk (mænd), som mener, at jeg da i hvert fald lige skal se, hvad universet har givet dem mellem benene og nogle gange også, hvad de kan bruges til. Og på vegne af alle de kvinder jeg har mødt, siger jeg nej tak til dickpics i fremtiden. Også dig. Ja dig der sidder og tænker på at sende et til mig lige nu, der siger jeg også nej tak.

Udover denne slags beskeder, modtager jeg faktisk også utroligt mange søde beskeder fra både unge og gamle - både med søde ord og komplimenter, men også ind i mellem fra folk der synes, at det virkelig er fedt, at jeg tør at være mig selv og være ligeglad med, hvad andre tænker om de billeder, jeg ligger ud. Sådanne beskeder varmer virkeligt om hjertet, for hvis bare jeg kan hjælpe ét andet menneske med, at turde være sig selv, er det alle dickpics værd. 

Hvis du skulle forkæle din kæreste/mand, hvad ville du så gøre?

For det første ville jeg sørge for, at hans yndlingsmåltid var klar til ham, når han hjem fra arbejde, sørge for noget lækkert at drikke, have en massage klar til ham bagefter og generelt bare sørge for at det handlede om ham, og at jeg var sikker på at han følte sig værdsat. Derudover er jeg sådan en type, der elsker at overraske med små ting. Hvis jeg ved, at de elsker et eller andet bestemt mad, eller at de nævner noget, de gerne vil, eller snakker om noget, der kunne være lækkert, så sørger jeg for at at købe/planlægge det for at gøre dem glad - bedste følelse nogensinde. 

Hvornår føler du dig allermest sexet?

Når jeg lige har været i bad og ligger på sengen i mit undertøj. Elsker duften af nyvasket hår, at være helt ren og at min hud er dejlig blød efter at have smurt den i bodylotion. Det er sexet. Derudover føler man sig vel også altid ret sexet, når man har fået lige tilpas med alkohol indenbors og står på dansegulvet og shaker sin booty.

Vis dette opslag på Instagram

LOVE VACAY ?

Et opslag delt af Ditte Slyngborg (@ditteslyngborg) den

Vis dette opslag på Instagram

At the club like ?????

Et opslag delt af Ditte Slyngborg (@ditteslyngborg) den

Vis dette opslag på Instagram

??

Et opslag delt af Ditte Slyngborg (@ditteslyngborg) den

ANNONCE
Del

Seneste nyt