Magasinet M!

Instacrush: Rebecca Berg

Og Rebecca fortæller bl.a., at DiCaprio altså holder bedre fester end Hef.

Denne uge præsenterer vi Rebecca Berg, som var Ugens Instababe i november 2016. 

Den sexede brunette bor i LA, hvor hun er skuespiller og bl.a. har været til fest ved Hef på The Playboy Mansion - det var vist en drøm, der gik i opfyldelse for hendes indre drengerøv. Derudover, så er det et must, at du kan få hende til at grine. 

Instacrushet er en tidligere M!-babe, som I har været særligt glad for. På den måde sørger vi for, at I får lidt ekstra energi her sidst på ugen, og ikke mindst en tidligere M!-babe, som hele dagen kan forkæle jer med sprøde billeder fra vores Snapchat, megetmerem. og via Instagram-story, mmm.dk. 

Vi har taget endnu en snak med Rebecca, og det skal I selvfølgelig ikke være foruden. God læsning!

ANNONCE

Instacrush #5: Rebecca Berg

Beskæftigelse: Skuespiller

Instagram: beccaaberg

Nu er det ved at være længe siden, at du sidst var på M!. Hvad er der sket siden da?

Der er sket meget! Jeg er nu uddannet skuespiller og bruger størstedelen af min tid på auditions og arbejde. Jeg har netop afsluttet optagelser til nogle forskellige film (“The Great Illusion” med blandt andre Selma Blair, Bill Bellamy, Graham Greene m. fl. og “Divos!” med Jake Busey og Nicole Sullivan samt nogle andre film) hvori jeg medvirker. Derudover arbejder jeg i produktionen på nogle forskellige amerikanske tv-serier - det har jeg faktisk også lige afsluttet.

Hvad er den største forskel på danske og amerikanske mænd?

Herovre er det fx fuldstændig uhørt, at man nogensinde skulle splitte regningen på en date. Jeg forsøger altid at lægge mit kort på regningen, men jeg får aldrig lov. Der er utrolig meget konsensus mellem mænd herovre, at de skal og vil "tage sig af dig"; hvis de ikke kommer og henter dig, sender de dig en bil, middags-regningen betaler de altid. 

I Danmark har jeg indtryk at, at man er lidt mere fælles om tingene - især når det måske ikke er en første date, kan kvinden godt invitere manden ud. Dog er det lang tid siden jeg har datet i Danmark, så bær over med mig, hvis jeg er forkert på den!

Du er optaget på skuespillerskolen i LA, hvordan skete det lige??

Jeg tog oprindeligt et sommerkursus på selvsamme skole. Her var jeg heldig at blive undervist af skolens leder. Han så åbenbart noget potentiale i mig og hev mig til side en dag og sagde, at hvis jeg ønskede at studere fuldtid og tage konservatoriet, så var der en plads til mig. Herefter tog jeg hjem til Danmark, stoppede på min universitetsuddannelse og arbejdede 3 jobs i et år for at spare penge sammen til skolen. 

Min hverdag er enormt uforudsigelig. Jeg bruger meget tid på at løbe rundt til forskellige møder, auditions og castings - og når jeg booker jobbet, så arbejder jeg. Det er tit lange dage; fx kan jeg være på optagelse i 16 timer, komme hjem til en mail fra min agent eller manager om, at jeg har en audition næste morgen og så have 10 siders replikker man skal have forberedt. Der er ikke altid tid til så meget søvn, så kaffe er min bedste ven. 

Sidst fortalte du, at man skal være en rigtig gentleman, hvis man virkelig skal rive benene væk under dig. Hvilke tre ting ligger du mest vægt på ved en fyr??

Yes, at være en gentleman er stadigvæk det vigtigste - ikke bare overfor mig, men generelt. Jeg kan fx ikke acceptere hvis vi er ude og spise og han eksempelvis taler ned til tjeneren. Jeg elsker en fyr, som er opmærksom og som vil gå the extra mile for at gøre noget, han ved, jeg sætter pris på. En fyr skal være intelligent, få mig til at grine og så er ærlighed et must.

Og, så bliver du simpelthen nød til at fortælle om festen ved Playboy Mansion, for læsernes skyld selvfølgelig..

Haha, det er klart. Jeg har nu været til nogle bedre fester siden.. ;-) men det var en super sjov fest og jeg fik da også glæden af at møde Hef, som sagde, han godt kunne lide mit costume. Dog var Hef ikke så festlig - han var der faktisk kun i starten og så gik han i seng og sov, da festen blev rigtig god. Der var virkelig alt til den fest; lækker mad, drinks, et cirkus, et haunted house og en zoologisk have. 

Jeg har senere faktisk været til casting et par gange inde på Playboy HQ i Beverly Hills. En af deres producere havde set mig i en tv-serie og kaldte mig ind. Dog stoppede kontakten lidt, da jeg sagde pænt “nej tak” til nøgenhed.

Btw, så holder Leo DiCaprio altså bedre fester end Hef.

 
 
Rul ned for at se flere billeder af Rebecca 
ANNONCE
Del

Seneste nyt