Interstellar-fans mener at have “afsløret” den sande skæbne for Coop – og det ændrer alt

Christopher Nolans Interstellar har efterhånden 11 år på bagen, men filmen nægter at slippe sit tag i både sci-fi-nørder og almindelige biografgængere. Der bliver stadig flittigt spekuleret i alt fra tidsforvrængning til symbolik i støvkorn – og nu er en ny teori dukket op, som vender hele filmens slutning på hovedet.

En YouTube-bruger har sat ild til kommentarsporet med en observation, der – hvis den holder vand – gør Interstellar endnu mere tragisk, end de fleste først troede.

Det hele var en drøm?

I filmens slutning ser vi Matthew McConaugheys karakter, Coop, genforenet med sin datter Murph, nu en gammel kvinde spillet af Ellen Burstyn, på en rumstation kaldet Cooper Station. Det er et følelsesladet øjeblik – og et af filmens mest ikoniske.

Men ifølge en fan er det slet ikke virkelighed.

Kommentaren lyder:

“Vil du rammes endnu hårdere? Coop kom aldrig hjem. Murph så aldrig sin far igen. Det hele er der.”

Personen peger på flere subtile detaljer i slutningen:

• Lige efter tesserakten kollapser, og Coop svæver vægtløst i rummet, hører man et højt, monotont bip – det samme, som høres når livsmonitoren flader ud, som da Professor Brand dør tidligere i filmen.
• Coop vågner i en hospitalseng, men først bevæger kameraet sig gennem en tunnel med lys for enden – en klassisk beskrivelse fra nærdødsoplevelser.
• Dr. Mann siger tidligere i filmen, at det sidste man ser, før man dør, er sine børn.

Tanken er altså, at Coop aldrig blev reddet – og at genforeningen med Murph blot er et dødsøjebliks hallucination.

Internettet deler sig

Det er en tankevækkende teori, der hurtigt bredte sig til Reddit, hvor fans enten blev ramt af eksistentiel angst – eller slog hårdt ned på idéen.

En bruger skrev:

“Folk har en besættelse af at gøre alting mørkere end det er. Det her går stik imod filmens budskab.”

Andre peger på, at Christopher Nolan oprindeligt havde en mere dyster slutning, hvor Coop faktisk døde – men at studiet pressede på for en mere håbefuld udgang.

Men ændrer det noget?

Uanset hvad man tror, viser debatten én ting: Interstellar er en af de få moderne sci-fi-film, der stadig formår at føles både kompleks og personlig. Og det er nok derfor, at selv et lille lydklip og et lysskær i en tunnel kan få tusindvis af fans til at genbesøge en film, de allerede har set ti gange.

Måske Coop døde. Måske han overlevede. Måske pointen er, at kærlighed – og de valg, vi træffer for dem, vi elsker – rækker ud over tid, rum og logik.

Men hey… det kan også bare være Nolan, der leger med os igen.