Magasinet M!

J.J. Abrams havde oprindeligt skrevet sin egen version af HELE den nye Star Wars-trilogi

Hvordan ville The Last Jedi så have set ud?

Det er altid et farligt territorium at bevæge sig ud på, hvis man begynder at pille ved klassikere på det store lærred - Star Wars-franchisen er en af de mest diskuterede af slagsen, hvor der generel var en konsensus om, at prequel-trilogien var en fiasko. 

Jeg hører personligt til den mening, at jeg blev 'farvet' af, at prequel-trilogien hørte til min generation - ergo, så har jeg stadigvæk et positivt forhold til filmene, da de var en del af den filmkultur, jeg voksede op med og blev vant til. Sammenligner man med de originale - ja, så er det ikke mange Star Wars-point værd - men som enkeltstående film, så har de visse lyspunkter.

Anyways, folk fik mulighed for at danne endnu en ny mening, da Disneys køb af LucasFilm betød, at vi fik endnu en trilogi til den nye generation.

Her kom J.J. Abrams på banen og skabte The Force Awakens i 2015, som fik generel positiv respons, mens mange stadig mente, at den ikke hørte til Star Wars-universet.

Efterfølgeren, The Last Jedi, blev skabt af Rian Johnson, og har skilt vandene endnu mere. Den er anderledes, vægter humor højere og har nogle lidt anderledes tanker om forholdet til 'The Force' og Luke Skywalker.

J.J. Abrams er dog tilbage i instruktørstolen på den sidste episode i den nye trilogi, efter Colin Trevirrow blev kasseret. 

Det viser sig dog, at Abrams faktisk havde en idé om, hvordan hele trilogien skulle se ud, hvis han havde siddet på instruktørstolen alle tre film i gennem. Daisy Ridley, som spiller Rey i den nye trilogi, fortalte i et interview med Geek Le Mag følgende:

"JJ wrote Episode VII, as well as drafts for VIII and IX. Then Rian Johnson arrived and wrote TLJ entirely. I believe there was some general consensus on the main lines of the trilogy, but apart from that, every director writes and realises the film in his own way. Rian Johnson and JJ Abrams met to discuss all of this, although Episode VIII is still his very own work. I believe Rian didn’t keep anything from the first draft of Episode VIII."

Det vækker hurtigt en række spørgsmål, når man tænker på, at en instruktør sætter sit personlige præg på filmen, og The Force Awakens og The Last Jedi var utroligt forskellige - hvordan ville The Last Jedi have set ud, hvis Abrams havde kørt den?

Hvor meget ville have ændret sig? Og ville det have ændret sig til det bedre eller værre? 

Et irriterende nagende spørgsmål, vi aldrig får svar på, da Abrams højst sandsynligt aldrig offentliggør manuskriptet og idéerne til hans udgave af The Last Jedi.

Hvad tænker I?

Burde J.J. Abrams have fuldendt trilogien med alle tre film?

ANNONCE
J.J. Abrams havde oprindeligt skrevet sin egen version af HELE den nye Star Wars-trilogi
Del

Seneste nyt