Jackass Steve-O udfordrer Justin Bieber til en MMA-fight i stedet for Tom Cruise
Jackass mod popass?
Tidligere i juni meldte Justin Bieber ud på Twitter, at han udfordrede Tom Cruise til en MMA-kamp.
Det var ikke vitterligt noget, der fangede Cruises opmærksomhed - men derimod Jackass-stjernen Steve-O.
Han har nu meldt ud, at han er klar til at træde i ringen med popstjernen.
Steve-O har allerede kontaktet UFC-boss Dana White for at finde ud af, hvordan det skulle forløbe.
Sådan lød det fra Steve-O, da han blev spurgt, om han ville vinde kampen:
"Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at jeg kan klare tæsk. Og aldrig trække mig tilbage og bare kæmpe videre. Hvis han fik mig i et choke, så ville jeg ikke tap out. Jeg ville tage mig en lur."
Den 45-årige Jackass stjerne er klar - og det er vi sgu også!