Motor

Jacksonville Jaguars-ejer Shad Khan viser sin $360 millioner megayacht frem ved Super Bowl

Big d energy!

Jacksonville Jaguars-ejer Shad Khan viser sin $360 millioner megayacht frem ved Super Bowl
Foto: Pexels
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 6. februar 2025

Selvom Jacksonville Jaguars ikke spiller i årets Super Bowl, så er holdets ejer Shad Khan stadig til stede – og han er ikke ankommet diskret. Den 74-årige milliardær har nemlig taget sin nye $360 millioner dyre megayacht, Kismet, med til New Orleans, hvor den lige nu ligger til kaj i bedste blærerøvsstil.

Læs også: Ozzy Osbourne spiller sin sidste koncert nogensinde – gendanner originalt Black Sabbath-lineup

En flydende luksusvilla på 400 fod

Kismet er ikke bare en yacht – det er en flydende luksusvilla, som med sine 400 fod (122 meter) er længere end en amerikansk fodboldbane. Skibet er designet til at rumme op til 12 gæster i ni luksuriøse kabiner, mens mere end 36 besætningsmedlemmer sørger for, at alt kører gnidningsfrit.

Og Kismet er ikke bare stor – den er spækket med faciliteter, der gør selv de mest luksuriøse hoteller misundelige. Ombord finder man blandt andet:

  • Tre pools fordelt på seks dæk
  • Fire pejse og to bålpladser
  • Spa-område med hammam, sauna og cryoterapi
  • Fitnesscenter, basketball- og pickleballbane
  • Udendørs biograf, yogastudie og dansegulv
  • Fire barer, flere spisesteder og en undervandslounge
  • Helikopterlandingsplads samt diverse jetski, sejlbåde og WaveRunners

Og som en kærlig hilsen til sit NFL-hold, har Khan selvfølgelig sørget for en Jaguars-inspireret “hjelmfigur” i fronten af skibet.

Fra bildel-producent til milliardær-ejer af Jaguars

Shad Khan har en formue på omkring $13 milliarder og var senest i 2024 nummer 55 på Forbes’ liste over de rigeste amerikanere. Hans rigdom stammer primært fra Flex-N-Gate, en bildel-producent, han købte i 1980, og som leverer komponenter til giganter som Ford, Toyota, Chrysler og General Motors.

I 2012 købte han Jacksonville Jaguars for $770 millioner – et beløb, der virker beskedent sammenlignet med de priser, NFL-hold handles til i dag. Hans nyeste yacht Kismet kostede ham næsten halvdelen af, hvad han gav for Jaguars, da han købte den i slutningen af 2024.

Super Bowl-flex – men ingen Jaguars i kampen

Selvom det er et statement at ankomme til Super Bowl i en $360 millioner luksusyacht, ville det have været endnu sejere, hvis Jaguars faktisk spillede i kampen. I stedet må Khan nøjes med at nyde showet fra sin flydende penthouse, mens Jacksonville endnu en gang kigger ind i en Top 10 draft-pick frem for et mesterskab.

Men hvis nogen kan give en lektion i, hvordan man flexer på den helt store klinge, så er det Shad Khan.

En af verdens mest ikoniske performancebiler sætter ny auktionsrekord: Den uofficielle Porsche er guld værd

Læs også: En af verdens mest ikoniske performancebiler sætter ny auktionsrekord: Den uofficielle Porsche er guld værd

Ram 2025 1500 RHO Mopar: Klar til eventyr med stil

Læs også: Ram 2025 1500 RHO Mopar: Klar til eventyr med stil