Jake Gyllenhaal og Conor McGregor uddeler badass bøllebank i Road House-remake
Hårdtslående trailer til morgenkaffen!
Road House er en ikonisk actionfilm fra 1989, hvor den afdøde Patrick Swayze spiller en ikonisk dørmand med sans for retfærdighed og en voldsom tæskeparat næve.
Nu er tiden kommet til, at filmen skal have en remake - og inden du kaster høtyven i vejret, så fungerer traileren altså ret godt. Det er en smule blasfemisk at pille ved sådan en klassiker, men når man lige vender skuden, fokuserer på MMA og moderne koreografi?
Så sker der altså ting og sager.
Denne gang har Jake Gyllenhaal bøffet sig voldsomt op i form af en tidligere MMA-kæmper som er kommet i unåde - han bliver hyret til at være dørmand på en bar, hvor den ondsindede undergrundsboss i området vil overtage forretningen.
Han må smide bøllerne ud en gang for alle - men en bølle alligevel et es i ærmet. Det er nemlig Conor McGregor!
Der er varslet tørre tæsk, blodige slagsmål og masser af action - det lover godt. Specielt når Doug Liman (Bourne Identity) er ombord som instruktør.
Filmen lander på Prime Video d. 11. marts - tjek traileren ud herunder: