Verden
Jake Paul deler røntgenbillede efter Joshua-kamp: Har brækket kæben to steder
Jake Paul har delt et røntgentbillede umiddelbart efter sin kamp mod Anthony Joshua og det viser et dobbeltbrud.
Hvis boksefans havde frygtet at kampen mellem Jake Paul og Anthony Joshua skulle være ‘aftalt spil’, så får piben nok en anden lyd nu.
Jake Paul der blev knockoutet i sjette runde af britiske Anthony Joshua har nemlig få timer efter kampen delt et billede på X, som allerede er gået viralt.
Billedet er et røntgenbillede taget umiddelbart efter afgørelsen af kampen, og den viser, at Jake Paul har brækket sin kæbe. Ikke bare et sted men faktisk to steder.
Til billedet har Jake Paul skrevet “Dobbelt kæbebrud. Giv mig Canelo om 10 dage,” Her hentyder Jake Paul til, at han allerede vil være klar igen om ti dage til at bokse mod Canelo Álvarez. Højst usandsynligt at det sker, særligt da boksere typisk får karantæne mod at stille op i en professionel kamp igen i 60 dage, hvis man er blevet knockoutet.
Anthony Joshua derimod må teknisk set stille op igen op syv dage, hvis han lyster, da han får en minimumskarantæne på syv dage. Normalt anbefales det dog, at man holder fire dages karantæne pr. bokset runde, og da Joshua gik seks runder, bør han holde pause i 24 dage.
Det er dog også meget usandsynligt, at han skulle have lyst til at gå i ringen igen før det, og mon ikke der går mange måneder, før Joshua vil være at finde i ringen igen.
Du kan se røntgenbilledet af Jake Pauls kæbe herunder:
Læs også: