Det begyndte som endnu et publicity-stunt i bokseverdenen, men endte med kirurgi, titaniumplader og en ubestemt pause fra ringen. Jake Paul blev i december sendt i gulvet af Anthony Joshua i en kamp, der aldrig virkede fair – og konsekvenserne viser sig nu at være langt mere alvorlige end bare et blåt øje.
Efter knockoutet, som landede lige på kæben, har den tidligere YouTuber-turned-boxer fået konstateret dobbelte kæbebrud. Resultatet? Fire titaniumplader, operation, fjernede tænder og en diæt bestående af flydende mad i mindst en uge. Jake selv skrev på Instagram: »Surgery went well… 2 titanium plates on each side. Some teeth removed. Have to have only liquids for 7 days so no @doghausdogs :(«.
For hårdt et slag – bogstaveligt talt
Det er tydeligt, at slaget har sat sig. Da Jake kort efter dukkede op i Logans podcast, kæmpede han med at tale – og endte med at forlade udsendelsen efter mindre end et kvarter på grund af smerter. Kæben tålte ikke engang smalltalk.
Uanset showmanship og selvtillid forud for kampen, er det nu Florida Athletic Commission, der sætter dagsordenen. De har udstedt en ubestemt medicinsk suspension, hvilket betyder, at Jake Paul ikke må bokse i Florida igen, før han kan dokumentere, at hans kæbe er 100 procent helet.
Læs også:
“Min kæbe twerker op, når jeg prøver at sove”
Jake dukkede op ved Amanda Serrano vs. Reina Tellez-kampen 3. januar, hvor han blev spurgt til sin tilstand. Svaret: »Jeg har fire plader i min kæbe… Det er en del af sporten. Helingen har været svær. Jeg er træt. Det er svært at sove. Når jeg ligger på puden, twerker min kæbe op.«
Det lyder ikke som en mand, der er klar til et hurtigt comeback.
Hvad nu?
Der er ingen meldinger om, hvornår – eller om – Jake Paul vender tilbage til bokseringen. Et forsigtigt gæt lyder på sent i 2026, men med den slags skader er det umuligt at vide. En ting er sikkert: En kæbebrud er ikke bare en pauseknap i bokseverdenen. For mange har det betydet karrierens begyndende slutning.
Jake Paul har tidligere overlevet massiv kritik, memes og tvivl om sit sportslige format. Men spørgsmålet er nu, om han kan overleve det hårdeste hit af dem alle – realiteten af at være blevet slået ud af en rigtig sværvægter.
Læs også: