Magasinet M!

Jalousi

Jalousi er nok den ultimative dræber i et forhold. Men er det oki at være jaloux, eller er det et begreb som skulle afskaffes helt ???

Jalousi


Jalousi er nok den ultimative dræber i et forhold. Men er det oki at være jaloux, eller er det et begreb som skulle afskaffes helt ???

Jeg sad på en café her forleden dag, og ved siden af sad der et par. På cafeen hænger der malerier der er til salg, og et af dem var et kæmpeflot et af en nøgen kvinde, som selvfølgelig havde alle de rigtige former. Fyren kigger på billedet og siger, at det gad han altså godt at købe. Tøzen går helt amok, og begynder at blabre en masse om, at hvis han virkelig synes hun er så lækker, hvad skulle han så med hende, og han kunne da bare købe det, for hun var da i hvert fald ligeglad. Og så var det jeg begyndte at tænke, at det kunne da virkelig ikke være sundt. Så dette er vel bare mine tanker om jalousi på skrift.
ANNONCE
Jalousi
Jalousi er næsten uundgåeligt i ethvert forhold, men der er mange former for jalousi. Der er en sund form for jalousi, og så er der er den dræbende, grænsespykotiske "jeg-er-præmenstruel-så-pas-på" jalousi.

Det er nok mest os tøzer som har rygtet for at være jaloux, og ikke vil lade vores kærester så meget som kigge på en anden pige, før vi flyver helt op i skyerne, og begynder at råbe op, og komme med dræbende: "synes du hun er pænere end mig?" spørgsmål. Men den går begge veje, og hvis ikke man lærer at styre sin jaloux tankegang, så kan det være den sikre vej til at ødelægge et forhold.

Den sunde jalousi
ANNONCE
Jalousi
En sund jalousi kan være helt i orden. Den viser, at man holder af kæresten, og at man følger lidt med i, hvad der sker i hendes liv. Det kan f.eks. være, hvis du synes, hun ser lidt for godt ud i en kjole, hun har taget på til en bytur, hvor du ikke er inviteret, eller hvis man synes fyrene kigger lidt for meget efter hende på gaden. Men hertil også sagt at man ikke skal være naiv, men man må da i det mindste lade hende være uskyldig indtil andet er bevist.

Den sikre vej til ødelæggelsen:


Men der er bare ikke noget værre end en sygeligt jaloux kæreste. Sådan en som ikke kan lade kæresten tage i byen alene, eller som leger krydsforhører, når du så kommer hjem. Det er ham her, som ikke holder i et forhold særlig lang tid, med mindre han finder sig en føjelig kæreste, som så bare bliver hjemme med ham lørdag aften, og dropper kontakt med andre mennesker, med mindre han er med. Det starter stille og roligt med at man går en tur på strøget, og der er en fyr som kigger lidt for meget efter hende, og pludselig så giver du hende skylden for at gå og flirte med andre fyre. Eller i er i byen, står og danser, og der er en fyr som danser lidt for tæt på hende, og så skal han pludselig have tæsk med en spade.....
ANNONCE
Jalousi
Se det dog fra den anden side. Hvis der er mange fyre, som er interesserede i din kæreste, så er du da heldig, at det er dig, hun er sammen med.

Hvis du bliver ved med at beskylde hende for at lave det ene og det andet, selvom hun intet laver, så ender det i en "du-stoler-jo-ikke-en-skid-på-mig" diskussion, og det kan kun gå galt. Den eneste virkning, det vil have, er, at du selv kommer til at virke, som om du ingen seslvtillid har, og at du ikke stoler det mindste på hende.

Konklusionen må vel derfor være, at jalousi er i orden, så længe den ikke er så sygelig, at det ødelægger et ellers velfungerende forhold.
ANNONCE
Del

Seneste nyt