Japanerne vil åbne virkelighedens Jurassic Park
Snart vil du kunne opleve og røre Velociraptorer, en Allosaurus og Tyrannosaurus Rex. Vi har sagt det før, og vi siger det gerne igen: De er skøre, de japanere!
A real life Jurassic Park? Japan plans robotic dinosaur theme park - https://t.co/bFFSkYSEWO pic.twitter.com/j09LgeUwqg
? AOL Travel UK (@aoltraveluk) 11. november 2016
Forestil dig, at du som en anden Sam Neil kunne besøge en park, hvor gigantiske og brølende dyr, som egentlig har været uddøde i 65 millioner år, rendte rundt. Altså som i virkelighedens Jurassic Park. Det bliver til en vis grad nu til virkelighed. I hvert fald, hvis det står til japanerne.
Det japanske firma On-Art Corporation viste i starten af november brølende og trampende dinosaurer frem på en scene midt i Tokyo. En præsentation af firmaets vision om at skabe en park i stil med netop Jurassic Park.
Bevares, ikke med fuldblods-DNA-skabte dinosaurer, men med robotter lavet af ægte fossiler og kulfiber. Direktør og entreprenør Kazuya Kanemaru vil nemlig skabe parken med det lidt akavede navn "Dino-A-Park", hvor fans altså kan opleve de vilde væsener på første hånd, skriver The Telegraph.
Westworld meets Jurassic Park as Japan show off plans for robotic dinosaur theme park https://t.co/EWq0AUce0X pic.twitter.com/LZ75GZdHIH
? GlobalNews (@RealNews_World) 10. november 2016
Idéen til parken opstod, efter Palmersaurus, en dinosaurtematisk forlystelsespark, åbnede i Queensland, 2013. Her er dinosaurerne ikke lige så livlige, men netop dette er målet med "Dino-A-Park".
Ifølge Kanemaru forventes det, at byggeprojektet kan starte i 2017, og at det herefter vil tage fem år at bygge. Vi besøger med glæde "Dino-A-Park" i 2022.
Se præsentationen fra Tokyo i videoen herunder.