Jeppe Morell: Et overset boksetalent med blod på tanden

Hvis du i kølvandet på Mikkel Kesslers storhedstid også mangler en ny stjerne at holde øje med i bokseringen, så er 28-årige up-and-coming-bokser Jeppe Morell et godt bud.

Efter en nylig sejr over argentinske Ruben Acosta, er Jeppe nemlig - i skrivende stund - klatret op til nummer 70 på verdensranglisten i sin vægtklasse; letsværsvægt. Sulten efter de store titler og ikke mindst klar til at gå skridtet videre til de sjove kampe. 

På en halvkølig septemberdag tog vi et smut til Århus for at snakke med Jeppe over en kop kaffe, hvorefter vi fik forsmag på hans træningsrutine i den lokale boksehal. 

Læs hans historie herunder - alt fra dødsensfarlig blodforgiftning kort inden en vigtig debutkamp til opgøret mod Janteloven i Danmark.

Flasket op på boksning

28-årige Jeppe Morell er bosat i Aarhus, og er på en mission.

En mission, som startede allerede da han var helt lille.

Jeppe fik allerede i en ung alder en fod indenfor boksemiljøet, da hans far var boksetræner og har været tidligere bokser. Børnene i familien fik boksningen ind med skeen fra barns ben af, og alternativet var løbeture udenfor - så Jeppe og hans storebror tog kampen op med boksebolden!

I de unge dage var han ikke typen, som opsøgte vold. Men han har altid været meget principfast. Hvis folk behandlede hans venner eller ham selv dårligt, så skulle de lære, at de ikke skulle gøre det igen. Han griner lidt, og understreger, at han måske har været lidt af en rod som barn - men vigtigst af alt, så var han den bedste til at slås i skolegården!

Han så meget op til sin storebror, der var en dygtig bokser, før han selv blev det.

Til Jeppes store fascination kom broderen tit hjem med en enorm chokolade Guldbarre, som var præmien i de unges bokseturneringer. Som du nok kan forvente hos en 7-årig dreng, så er en overdimensioneret Guldbarre ret så højt på listen over elskværdige ting.

Da Jeppe ramte de 11 år, som er den lovmæssige alder, hvor man må begynde til boksning, gjorde han op med sig selv, at nu var hans mål at hive disse guldbarrer hjem selv!

Han boksede sine første officielle kampe til et stævne som 11-årig, hvor han efter kort tid vandt sin første guldmedalje. Kort efter formåede han at blive Jysk Mester, og kom så med på landsholdet.

Det var dog præget af en tid, hvor mange stævner blev aflyst, og Jeppes hårde træning gik til spilde.

Det resulterede i, at den hårde boksetræning blev nedskaleret en smule, og karrierevejen gik på gymnasiet i stedet. Her begyndte fokusset at handle lidt mere om sjov, ballade og damer.

"Det var ufatteligt. Jeg stod lige foran døren - dørtrinnet til det næste store skridt i min karriere, og så krakelerede min drøm bare."

Op på hesten igen - da drømmen krakelerede

Der var alligevel noget i Jeppe, som blev uforløst. Han havde følelsen af, at der var et talent, som ikke skulle gå til spilde.

Målet om de massive guldbarrer blev skiftet ud med titler og ranglister. 

Ambitionerne ligger på at blive Europa- og Verdensmester. Og EM-kampen kan ligge lige om hjørnet, da man skal have otte kampe for at rangere på EBUs rangliste - og Jeppe har 11 kampe på bagen og rangerer højt på listen.

Som 24-årig påbegyndte han boksekarrieren igen for fuld styrke, hvor han begyndte at hive sejre ind på amatørfronten.

Efter en stille og rolig kamp til Jeppes favør træder en legende ind af døren iført lilla sko og en kuffert i hånden - det var ingen ringere end Mogens Palle.

Palle var ellers stoppet som promoter, men stod nu pludselig med en kontrakt i hånden.

"Jeppe, du er vores nye stjerne på himlen.", lød det fra Mogens Palle, som om nogen har evnet at spotte talent i årenes løb. 

"Det var et stort øjeblik for mig, når man brænder så meget for det.", fortæller Jeppe, der endelig blev belønnet for sit hårde arbejde.

Det hårde planlægningsarbejde gik i gang, og sammen fik de planlagt den første debutkamp. 

Men så sker det utænkelige. 

Jeppe bliver syg. 

Og her snakker vi ikke influenza eller en sløv forkølelse - der var noget i ham, som ikke helt var, som det skulle være. 

"Jeg skulle til eksamen i den periode og valgte ikke at aflyse den, så jeg gik op og performede, men måtte få min far til at hente mig bagefter - jeg kunne mærke, at den var helt gal.", fortæller Jeppe, der ryster på hovedet.

Eksamen havde taget al energien, og sammen med sin far tog de til hospitalet.

Her fik han syn for sagen, da lægerne var ved at falde bagover - de kunne se, at han var rigtig, rigtig syg.

Pludselig ligger Jeppe i en ambulance med fuld udrykning, da lægerne havde mistanke om, at han havde meningitis.

Det viste sig så istedet at være blodforgiftning i en meget svær grad - en blodforgiftning, der havde udviklet sig til så høj feber, at hans hud begyndte at skalle af på armene. De tog billeder af det, da det var så sjældent.

Indlæggelsen varede i to uger. 

Den Jeppe der kom ud af sygehuset, var på ingen måde klar til at træde ind i bokseringen igen.

"Det var ufatteligt. Jeg stod lige foran døren - dørtrinnet til det næste store skridt i min karriere, og så krakelerede min drøm bare."

Han havde tabt ti kilo af kampvægten, da han kom ud. 

Mogens Palle opsøgte ham på samme dag og spurgte, hvorvidt Jeppe var klar til sin debutkamp. Jeppe griner under interviewet, da både ham og Mogens Palle godt var klar over, at det var umuligt.

Jeppe kunne knapt nok holde balancen til at gå lige. 

Sort uheld og ukueligt gåpåmod

Et par dage efter udskrivelsen løb Jeppe sin første tur, og måtte erkende, at hele formen var komplet smadret. Det slog ham dog ikke ud, som det måske ville gøre for de fleste. Med dedikation pressede han sin krop op i omdrejninger igen, og blot halvanden måned efter udskrivelsen boksede han sin første kamp. 

Det viser sig at betale sig med hårdt arbejde, da han vinder den første kamp og efterfølgende de næste syv kampe på programmet. Dog var han stadigvæk ikke helt op toppen - han havde måske gået i kødet på boksningen lidt for hurtigt alligevel. 

Den mentale tilgang var ikke helt med, og det resulterede i, at han boksede en teknisk rodet kamp, hvor han har glemt sin skridtbeskytter og bliver buet ud af ringen. Han vælger at tage en kort pause for at samle sig selv på alle fronter, hvorefter han finder den gyldne opskrift til sin boksning igen.

Her får han en rematch og vinder. 

"Mogens Palle ringede til mig kort efter og spurgte, om jeg ville have en titelkamp mod en svensker, og jeg råber 'Selvfølgelig!', i telefonen", fortæller Jeppe om det næste skridt i karrieren. 

Det var en stor chance, men også en stor chance at tage.

"Jeg kunne godt se mig selv som den næste Mikkel Kessler, og det ved jeg godt, er en tankegang, der ikke stemmer overens med en hvis jantelov i Danmark - men haters er min motivation."

Han møder svenskeren og vinder faktisk også de tre første runder.

Men et uheld i ringen gør, at de to boksere slår hovederne sammen. Det resulterer i en blødende flænge hos Jeppe, og kampen aflyses. 

"Et kæmpe antiklimaks.", udbryder Jeppe, der endnu en gang får spoleret sin mission på grund af sort uheld. 

Men nu tog fanden i Mogens Palle, som i samme båd som Jeppe havde fået nok af alt modgangen. "Vil du bokse mod en fyr, som ligger nummer 70 på verdensranglisten?", lyder det fra Mogens Palle, som går all-in. 

Uden tøven sagde Jeppe ja til udfordringen, selvom visse folk i omgangskredsen rystede på hovedet og tvivlede på, hvorvidt han var klar til det niveau. Jeppe mente alligevel, at han havde fået styr på, hvilke drivkræfter der skulle til for, at han performer bedst i ringen.

Jeppe vinder og bliver nummer 70 i verden.

Med 1039 boksere i den kategori er Jeppe pludselig oppe og gnide albuer med de helt store drenge.

Den lille sorte bog

Jeppe viser os en lille notesbog, som han altid har med sig til træning, møder og planlægninger. Den er godt brugt, og det ville ikke være en overanstrengelse at sige, at den har patina. Rygbindet har fået tæsk, og æselører er der også et par stykker af.

Noget så sjældent som en notesbog, der rent faktisk bliver brugt.

"Jeg kan meget godt lide at have det fysisk, man bliver ikke forstyrret af notifikationer på mobilen.", fortæller Jeppe, der viser os et eksempel på, hvordan han blandt andet bruger en cirkel-forståelse for, hvem han bør lytte til i sin karriere. 

Han har lagt sin omgangskreds ind i forskellige ‘lag’ ud fra sig selv centralt i midten - dem der er tættest på midten, bør han lytte mest til. Dem der er yderst kan være unødvendig støj fra pressen eller negative mennesker, der ikke bakker op om projektet, eller bare folk der kommer med velmenende råd, uden rigtigt at kende til branchen. På den måde kan han udfase Janteloven, dårlig energi og negativitet omkring ham. 

"Det er en god måde at komme ud med sine tanker og desuden vende tilbage til tidligere kampe og mindsets, hvor jeg kan udvikle mig fra.", fortæller Jeppe, der viser dagbogsnoterne fra tidligere kampe.

En normal træningsrutine for Jeppe går ud på, at han træner to gange om dagen. 

Enten løbetur eller styrketræning om morgenen efterfulgt af boksetræning om aftenen. Han spiser varieret kost uden at veje alle ting på kalorietal og lignende.

Når så en boksekamp er planlagt godt og vel 7-8 uger ude i fremtiden, så lægges der en stram plan. 

Tung træning de første uger, løbeture og sparring det næste stykke tid og afsluttende med fokus på væskebalance, strategi og mentalitet. 

"Patrick Nielsen - tør du?"

Det som skiller Jeppe ud fra andre boksere - foruden et ukueligt gåpåmod i modvind - er, at han har et voldsomt temperament.

I de fleste tilfælde er dette en negativ ting, da det kan ødelægge strategier på et splitsekund.

Men Jeppe har fundet en måde at kontrollere det og målrette det i sin boksning. 

Han er utrolig stædig. 

"Som bokser er jeg ret hurtig og mener selv, at jeg har hele pakken.", fortæller Jeppe, der ser sin boksning som en motor. En motor virker ikke, hvis ikke alle tingene, som er koblet til hinanden, spiller sammen i en højere enhed.

Jeppe er nået til et punkt i karrieren, hvor han kan balancere alle de ting, der skal til for at få ham til at performe sit bedste i bokseringen.

"Jeg kunne godt se mig selv som den næste Mikkel Kessler, og det ved jeg godt, er en tankegang, der ikke stemmer overens med en hvis jantelov i Danmark - men haters er min motivation.", fortæller Jeppe, der finder motivation i at få nej-sigerne til at se dumme ud, når han præsterer.

Afsluttende vis spurgte vi ind til en video, der tidligere på året florerede, hvor han udfordrer Patrick Nielsen til sin næste kamp. 

Vi prikkede til ham og spurgte, hvad han ville sige, hvis han stod over for Nielsen lige nu.

"Let’s go, champ.", udbryder Jeppe med et kækt smil, da han gerne ser, at Nielsen samler op på udfordringen og tør gå i ringen med Jeppe Morell.

Held og lykke til Jeppe i fremtiden - vi hopper gerne på ringsiden til din næste kamp og ser dig banke noget fornuft i Janteloven, og Patrick Nielsen!