Jet Li vs. Jackie Chan
Jet Li møder Jackie Chan for første gang i filmen Forbidden Kingdom
Den nye Indiana Jones-film er forårets helt store premiere, men det er også værd at vente på Forbidden Kingdom. Filmen, som har kampsportseksperterne Jet Li og Jackie Chan på den samme rolleliste for første gang, har premiere i USA den 18. april. En dansk premieredato er endnu ikke fastlagt.
Ligesom 'Indiana Jones' er der tale om en eventyrfilm, men 'Forbidden Kingdom' er dog endnu mere fantastisk. Den handler om en ung amerikansk dreng (Michael Angarano), der ved tilfældighedernes spil kommer ud på en rejse tilbage i tiden, hvor han får til opgave at aflevere en kampstav til Abekongen. På turen får han hjælp af en kung fu-mester (Jackie Chan) og et par meget forskellige soldater blandt andet Den Tavse Munk (Jet Li) og smækre Crystal Liu.
Filmen har endnu ikke fået så meget omtale herhjemme, mens den er ventet med stor spænding i USA. Se Forbidden Kingdoms site her.