Magasinet M!

John Wick-serien The Continental får premiere til september

Lejemorder-hotellet står klar!

Det har længe været bekræftet, at Keanu Reeves' ikoniske actionhelt-franchise fik en serie-spinoff - en spinoff, som fokuserer på det famøse lejemorder-hotel The Continental, hvor de lyssky personligheder kan opleve asyl. 

Til årets Comic-Con kunne fans til stede i San Diego opleve et tidligt smugkig på serien - en trailer, vi må vente lidt med at se herhjemme, desværre.

Men ikke desto mindre har vi nu fået bekræftet, hvornår serien får premiere.

Serien skal lanceres som en del af et tre-delt event - det første afsnit får premiere d. 22. september, part 2 får premiere den 29. september og finalen lanceres d. 3. oktober.

Serien forventes at foregå i 1970'erne set gennem øjnene på en ung Winston Scott, der langsomt bygger sit hotel-netværk op. 

Det forventes ikke, at Keanu vil medvirke i serien på noget tidspunkt. Serien får først premiere på Peacock. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt