Magasinet M!

Johnny Depp og Disney efter sigende i dialog om fremtiden for Pirates of the Caribbean

Har Jack Sparrow et sidste es i ærmet?

Det kan vist ikke diskuteres - ingen Johnny Depp, ingen Pirates of the Caribbean.

Depps præstation som Captain Jack Sparrow bar franchisen fra start til slut som en ikonisk pirat på afveje - og den femte og sidste portrættering af Depp skete i Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell no Tales i 2017.

Så kom retssagen mellem Johnny Depp og Amber Heard, som kastede Depps karriere ned i kulkælderen, inden dagen overhovedet var gået i gang.

Siden da har Depp holdt sig langt væk fra Pirates, selvom han blev frifundet i sin retssag. 

Ikke desto mindre ligner det lidt, at Disney fisker efter at få ham tilbage - det sker nok i kølvandet på, at den ellers planlagte spin-off med Margot Robbie er blevet skrottet.

Kilder tæt på Depp siger, at 'alt er muligt' og 'Depp er villig, hvis det er det rette projekt' - men det er ikke blevet officielt bekræftet.

Derimod har Disney-producer Jerry Bruckheimer fortalt følgende i et interview med ET:

"Hvis det var op til mig, helt sikkert. Jeg elsker Depp. Han er en god skuespiller og ven.. Jeg har bestemt snakket med ham, men vi må se, hvad der sker."

Så dialogen er i gang - men hvem ved?

ANNONCE
Del

Seneste nyt